• Fremvisning af lejlighed og overskæg

    Da jeg sagde lejligheden op sagde jeg samtidig ja til at fremvise den for en evt. ny lejer. Hvad jeg ikke havde forventet var, at lejligheden er tilbudt til i hvert fald 11 på ventelisten og at de alle har fået mit telefonnummer :-/

    Heldigvis skal de interesserede give boligforeningen besked senest mandag og så er fremvisningerne vel forbi.

    Jeg havde ellers mange andre og langt mere interessante ting at foretage mig end at rydde op og gøre rent. Jeg ved godt det ikke er “købere” der kommer og at jeg reelt kan være ligeglad hvad de synes, men jeg foretrækker nu her ser ordentligt ud, når jeg skal åbne mit hjem for fremmede.

    Jeg ryddder op. Smider væk med hård hånd. Pakker. Det er sundt at flytte, tror jeg… særligt når man ikke hverken har loft, kælder eller udhus. Man får ryddet ud i alt det skrammel man går og gemmer på og aldrig nogensinde får brug for.

    For eksempel har vi nok gavepapir og -bånd til at kunne dække årets julegaveindpakning i Magasin.

    Eller servietter nok til samtlige fødselsdagskaffeborde i Aalborg og omegn det næste års tid.

    Ud med l*****

    Ninjaen og jeg støtter forresten også Movember… jeg tænker, der vil gå temmelig meget mere end en måned før jeg kan præstere blot en smule dun, så jeg har måtte tage PhotoShop til hjælp.

    Hav en dejlig weekend derude.

    0