• Kald mig bare Mette Blomsterbech

    Jeg har fundet min madniche: mormormad.

    Det er faktisk noget af det, som jeg lykkes med i mit køkken.

    Vi har længe snakket om citronfromage, som var en hyppig dessert i det Harboeske hjem. Jeg er selv ret begejstret for netop den dessert og tænkte, at det måtte da jeg kunne finde ud af.

    Resultatet virker ret overbevisende selvom opskriften indeholdt både husblas og hvad har vi.

    Det krævede desuden en pokkers masse skåle, men er alt besværet værd (jeg har smug smagt).

    Opskriften jeg har brugt er fra Valdemarsro.

    0
  • Fastelavn er mit navn..

    IMG_1017“Vi har lige besluttet, at den næste der kommer ind af døren gi’r fastelavnsboller”

    Kantinen fristede med hjemmelavede fastelavnsboller lavet på økologisk fløde, mel og smør – og i 4 smags varianter:
    Sveske & æble
    Chokoladeganache på mørk belgisk chokolade
    Hindbær & vanille
    Nougat & nødde krokant

    Mine kolleger er meget meget meget kageglade, så da mailen med tilbuddet tikkede ind var der ingen tvivl – vi skulle selvfølgelig smage.

    Chefen var den heldige giver..!

    (hvem ellers)

    0
  • Jeg overgår virkelig mig selv i år..

    Arjmen ikke bare har jeg syltet løg, jeg har sørme også begået en hjemmelavet leverpostej efter min oldemors opskrift… jeg håber, at den smager som når min mor lavede den.

    IMG_3812

    I ægte madblogger stil skal I da også lige have opskriften:

    Bebe’s leverpostej
    600 g svinelever
    300 g fersk spæk
    1-2 løg
    3-4 ansjoser
    50 g margarine
    4 dl. mælk
    2-4 æg
    3-4 tsk. salt
    ½ tsk. peber
    1 tsk. allehånde

    Lever, spæk, løg og ansjoser hakkes 3-4 gange gennem kødmaskinen. Af mel og mælk laves en afbagt eller jævnet sovs, der afkøles før levermassen røres i. Sidst tilsættes æggene under kraftig piskning.

    Levermassen tilsmages med krydderier og hældes i smurte forme. Ovenpå leverpostejen kan lægges tynde skiver spæk eller bacon. Bages i ovnen ved 170-180 gr. i ¾ – 1 time. Om nødvendigt efterbrunes et par min. ved 200 gr.

    0