-
Siden sidst
Onsdag sagde vi farvel til en god legekammerat.
Må du finde fred på de evige jagtmarker, søde Jack…
Det er en svær, men nødvendig, beslutning at tage. Han har haft et godt hundeliv sammen med Nanna og selvom det blev kortere end forventet, så var det helt rigtigt at sige farvel nu.
Det har været et herligt fransk trekløver vi har haft og vi kommer til at savne de vilde lege.
-
Afkrudtning
Ingen kan vel være i tvivl om at de to her har det sjovt.
Det kan også være vild leg, så når jeg passer Jack passer det mig fint at hente ham og køre til Vesterhavet, hvor de kan løbe krudtet af sig.
Jack er ældst og det ses tydeligt.
Bob kan være ‘a pain in the arse’ og så bliver han sat på plads. Det er så fint og de finder selv ud af det. Når jeg ser de to sammen er jeg ikke længere så bange for at vælge en ‘lillebror’ til Bob.
Det er forresten i næste uge, at jeg forventer at modtage besked om scanningen og dermed få vished om hvorvidt der er en hvalp at glæde sig til.
Bob er den af de to, der kører højest og har svært ved at lade Jack være i fred. Så indimellem trækker jeg TIMEOUT kortet og så ryger de på hver sin side af børne gitret. Eller som nu, hvor Jack ligger snorkende i sofaen ved siden af mig – en helle han har, hvor Bob ikke kan komme op.
-
Den sidste og den første dag
Årets sidste dag blev tilbragt ved Vesterhavet sammen med et par unge bulldogs, der i den grad nyder hinandens selskab.
De skulle krudtes af inden nytårsaften for alvor gik i gang. Og det skulle vise sig at være en god beslutning, for da folk omkring begyndte at fyre krudt af var der ingen af de to, der vovede sig ud i haven.
Jeg fandt en lille pause sidst på aftenen, hvor de lige fik lejlighed til at tisse af, men det var hurtigt ud og hjem igen.
Ikke at de på nogen måde virker bange, men Lillebros nonchalante holdning til fyrværkeri har de bestemt heller ikke.
Nytårs aften gik sporløst henover mit hus. Men det gjorde nattens storm til gengæld ikke. En del af hegnet ind til naboen er væltet – en del som allerede var rådden – og hundene synes selvfølgelig straks det var fedt at gå på opdagelse på forbudt grund, så til morgen, inden den første kop kaffe, har jeg været ude med trådhegn og hammer.
Hundene fortsætter festen. Jeg undskylder Bob med at han er så ung endnu, i hvert fald er han slet ikke i stand til at styre sin begejstring over at Jack er på besøg. Jack på sin side er med på legen, men ligner også en, der indimellem trænger til en time-out. Og det får han.
Bob, Jack og jeg ønsker godt nytår til jer alle derude.
(man kan klikke på billederne, hvis man vil se dem i en større version)
-
I believe I can fly
Det bliver en stille lørdag aften. Efter en travetur hele vejen rundt om mosen i selskab med Nanna og Jack, er der ikke mere batteri på Bob.
Han er fodret af og er nu sat til opladning ude i kurven.
Tvivler på, at der er meget bevægelse fra den kant før engang i morgen.
Jeg bliver fortsat forundret over hvor lille Bob er sammenlignet med Jack – det er ganske tydeligt på det sidste billlede, hvor de står ved siden af hinanden. Det er omkring 5 kg og adskillige centimeter, der skiller dem.
Bob lader sig nu ikke mærke med at han er mindre. Tværtimod. Han er fræk som en slagterhund.
-
Bob og Jack D.
Selv efter en laaang gå tur og masser af leg var det svært, at få de to vilddyr til at forholde sig roligt så længe som det varede at tage et pænt billede.
Militæret holdt øvelse så den nordlige del af stranden var spærret af.
Mod syd ligger et par af tyskernes efterladenskaber – to beton bunkere. De ligger flere steder ved den nordjyske vestkyst som et levn fra 2. verdenskrig.
Et par timer senere gik turen hjemad med trætte hunde i bagagerummet og det eneste der er tilbage af weekenden er at gøre klar til en ny arbejdsuge.
-
Jeg har dem!!!
Det havde hun… i et split sekund.
Hundene havde en fest på denne varme og smukke sensommer dag. 24 grader sagde termometeret da jeg startede bilen og kørte hjem. Det er ret usædvanligt på en dato, der ligger nærmest midt i oktober.
Lørdag startede efter næsten 10 timer søvn. Jeg har ikke sovet så længe siden jeg var teenager. Jeg snakkede med (…) i morges og han mente: at det er stress som endelig begyndte at give slip i din krop. Det er meget muligt, at han har ret. Der er i hvertfald en mærkbar lettelse på en del af de ting, der har ligget tungt på mine skuldre.
I aften er der dejlig ro. Bob har fået et bad, er fodret af og ligger nu rullet sammen på sofaen med hovedet gemt i mine knæhaser.
-
Vi har haft weekendgæst
18.08.18 var åbenbart den helt store bryllupsdato – og også Nanna og Daniel var inviteret til bryllup.
Jeg skulle agere hundepasser imens. Jeg hentede Jack i går formiddag og siden har de to hunde så haft en fest.
Det er en fornøjelse at se de to tumle rundt.
Bob er ung endnu og har lidt svært ved at styre sig. Han synes helt klart at Jack er det sjoveste i verden og forstår ikke, at en pause indimellem er godt for dem begge to.
Jack er utrolig tålmodig, men når han søger op ved siden af mig i sofaen – hvor Bob ikke kan komme op – er det på tide, at den strenge dame (undertegnede) trækker timeout kortet og sætter dem på hver deres siden af børnegitret og giver Jack en tiltrængt pause fra sin påtrængende nevø.
I dag søndag tog vi en lang tur i hundeskoven fra morgenstunden og efterfølgende var de lidt mere afslappede. Havde de noget længere sammenhængende tid sammen tror jeg såmænd, at det kunne blive ganske fredeligt.
-
Sommerpostkort fra Hals
Poden og Jack kom forbi og gjorde strandturen meget sjovere. Vi kunne se, at der var mange mennesker ved Bisnap, men på ‘Mallorca’ lå der kun et par stykker, så der var rigeligt plads til fri hundeleg.
-
Ikke flere mandage
Den sidste arbejdsmandag er lagt bag mig – i sommer – og i dag var årets første mandagsfridag.
Næste gang jeg skal arbejde en mandag er når vi er fremme ved den første efterårsmåned. Der synes at være lang tid til, men jeg tænker at sommeren flyver af sted. Sådan plejer det at være.
I sommer planlægger Poden og jeg en lille tur til det svenske – ellers ligger mine/vores planer længere henne på året. Sidste år gik vores juletur til London – i år har vi planer om at tage til Amsterdam på samme tidspunkt og se hvad de kan byde på af juleudsmykning.
Vi har ikke lagt os fast på noget endnu. Podens ansættelsesperiode i Matas var lidt usikker, men hun har netop fået den forlænget til slutningen af 2019 – og så vi kan måske snart begynde at gøre alvor af planlægningen.
-
Tak for besøget
Vores weekendgæst er sendt hjem, gulvene er støvsuget og vasket og nu tager vi en slapper resten af søndagen.
Som det sikkert kan fornemmes af billederne, har hundene har hygget sig. Det lykkedes dem faktisk også at slappe af sammen selvom det ikke var længe af gangen.
Til gengæld slappes der af nu. Bob er gået i koma på sofaen og jeg tænker, at han tidligst vågner igen på tirsdag (:
Heldigvis (hvis man må sige sådan) regner det en smule i dag, så jeg tænker den står på Netflix – og meget apropos på The Rain.
