-
Dublin – Amsterdam – Aalborg
Så stod hun der pludselig… med en alt for tung kuffert, tårer strømmende ned af kinderne og en mund, der var ved at løbe over med ord…
Hun var lykkelig for at være hjemme, i sin mors favn og i et varmt hus med internet der virker… men det er også med bagagen fuld af fede oplevelser og en god portion selvtillid.
Jeg er sikker på, at munden løber videre, når hun en gang står op og vi får kigget på de hundredevis af billeder, der ligger og venter på kameraet… jeg har smugkigget…
-
Det lugter lidt af forår…
Det er muligt at nogen er rigtig begejstret for det der forårs noget… men med en møghund og suburban-housefrau-gummistøvler (m/hvide snørebånd), så kan begejstringen altså ligge på et meget lille sted. Kunne man ikke bare springe pløret over? Så kunne jeg også være med i jublen …
Nu er det så eeendelige fredag den 17. – dagen hvor Poden langt om længe vender hjem fra sit ophold hos The Walshes. Som nævnt tidligere lander hun i Aalborg kl. 22.25… men indtil det sker, har hun fået strenge ordre på, at give besked, når hun har fundet det rigtige fly fra både Dublin og Amsterdam… så jeg kan følge med. Det er vel en mors ret. Tænker jeg.
Hun har inviteret undertegnede ud og spise i morgen (ja, altså… jeg skal sikkert betale). Derefter har hun en aftale med sin kæreste resten af weekenden, som hun garanteret har savnet mere end undertegnede. Sådan skal det være. Naturligvis.
Jeg skulle ha’ været i selskab, men af mange og (for mig) indlysende årsager har jeg valgt aflyse. Nogen mennesker er vigtigere end andre… nogen mennesker er værd at passe på… det her menneske er i særdeleshed… og det gør jeg så!
God fredag til dig og dine… og så wupti… så forsvandt pløret. Nå ikke :-/
-
Flight KL1337…
Nu tælles timerne til Poden igen sætter fødderne på dansk jord. Hun skulle efter planen lande i Aalborg Lufthavn kl. 22.25.
Det bliver en meget laaang dag/aften… tænker om jeg ikke bør finde en, der kan underholde mig i mellemtiden.
-
Pitstop
Uventede gæster, omend kun på et (for) kort kaffe pitstop, kan faktisk redde enhver dårlig dag. Også en dødsyg tirsdag.
Vi fik lige vendt verdensituationen – den korte version. Og med Poden i Irland, nu på anden uge, var det naturlige spørgsmål: savner du hende?
Det mærkelige er, at det gør jeg faktisk ikke. Ikke på den der hjerteskærende måde, der gjorde en adskillelse uudholdelig da hun var yngre. Og er det ikke den naturlige udvikling for en mor og hendes 17 (snart 18) årige datter..?
Arbejdet er fuldført… man giver slip… og får sit eget liv… begge to.
Jeg tror det!
…
Og når hun så ringer og lader sin milde røst lyde 10 minutter senere, savner jeg hende alligevel lidt (læs: meget) og så er resten af dagen glemt og borte.
Jeg blev et kram (to faktisk) og et smil rigere… tirsdag endte godt!
-
Wicklow Mountains
Billedet er tyvstjålet på Google… men det er her hun bor, Poden… ved foden af Wicklow Mountains, som i øjeblikket står med sneklædte toppe.
Internetforbindelsen blæser i vinden, varme er noget, der kun findes i stuen i en brændeovn, under dynen ligger der varmedunke, brusebad skal begrænses til 5 minutter – mere er der simpelthen ikke varmt vand til, ansigtet har endnu ikke set skyggen af makeup… men hun trives, blandt heste, kalve, får og hunde og familien Walshe gør alt for, at hun skal føle sig godt tilpas.
Hun får lov at sove til 9. Arbejdet er til at overkomme. Hun bliver taget med i biffen, på pub og familiebesøg. Hun har sågar fået sin egen hest, en stor sort Tinker, som hedder noget svært irsk og derfor for nemhedsskyld kaldes Basse.
De første dage var svære. Jeg kunne høre stemmen var tyk. Men hun overvandt det og jeg er sikker på, at hun nok skal forstå at få noget positivt ud af de tre ugers ophold.
Om ikke andet vil hun sikkert sætte langt større pris på den komfort hun nyder herhjemme. Tænker jeg.
-
Ikke kun skidt…
Nåmen så har det lige været en lortedag med ævl og kævl, mavepine og noget, der nærmede sig et hysterisk anfald… og så ender den alligevel positivt, med en halv aftale om at mødes med en gammel ven i London i slutningen af april, to fribilletter til et af Ørkenens Sønners sidste shows i Aalborg, et “kiss and make up” med (…), glad og positiv genlyd fra Irland og endnu en smuk aften himmel.
Ikke en tosset kovending på en onsdag, der startede som den rene nedtur…
-
Exhaaale
Poden sidder lige nu i Hacketstown og ser hestevæddeløb fra Dublin sammen med “fruen” og 4 af husets 6 døtre…
Utroligt søde og gæstfrie mennesker, siger hun med et smil.
Mor’en kan ånde lettet op og lade nervøsiteten forlade maven.
-
Fagre voksne verden
Jeg synes lige det var i går, hun blev konfirmeret… og nu har hun job og Master Card, flakker omkring på egen hånd i Irland og sender spøjse billeder fra iPaden.
Tænker at jeg er blevet tilsvarende gammel i mellemtiden, selvom det ingenlunde føles sådan. Faktisk så føles det stadig, som om jeg er et sted der omkring tyverne. Cirka. Og hører Søs Fenger, kører underlige gamle biler og møder mænd, der gi’r mig ubegrundede sug i maven og symptomer, der minder om en blanding af influenza, OCD og almindelig vanvid :-/
Og heldigvis bliver man aldrig for gammel til den slags. Har jeg erfaret. Og jeg smiler.
-
Kiss and goodbye
Så rejste hun… Poden. Først mod Amsterdam og senere i dag mod Dublin, hvor de skal overnatte før turen i morgen går ud til deres respektive værtsfamilier.
Det var ikke uden problemer at få hende af sted. Nanna havde 3 kg. overvægt i kufferten. Vi måtte ommøblere gummi- og ridestøvler, som med nogen besvær røg i håndbagagen. Jeg ved ikke helt, hvad hun har med for hendes venindes kuffert vejede 9 kg. mindre :-/
De bliver modtaget i Dublin af en fra udvekslingsorganisationen, som indlogerer dem på hotel i nat – og det er også hende, der hjælper dem med deres videre færd i morgen. Nanna skal ikke så langt. Hacketstown ligger ikke ret meget mere end 100 km syd for Dublin. Andre af pigerne skal helt ned sydpå i landet før de når deres bestemmelsessted.
Jeg ser frem til at få en sms i morgen, at hun er nået frem… før tror jeg ikke, jeg trækker vejret normalt igen!
-
Ny krammet… ny klippet… ny synet
Livet har smilet til mig i dag.
Humøret har været til et klokkeklart 10 tal lige fra morgenstunden, hvor arbejdsdagen begyndte med et kram. Det startede åbenbart en lavine. Kollegerne har været sprudlende og kunderne medgørlige. Poden er pakket og klar til rejsen i morgen… OG hun glæder sig tilmed. Håret er nyklippet og Poloen er nysynet uden anmærkninger.
Er det ikke fantastisk… 22 år gammel og så gik den lige igennem uden at koste en krone udover gebyret for synet.
Nu mangler vi bare at håndbolddrengene banker de spaniere… så er fredagen fuckingfantastisk…
