• Tænk at de her 37.5 ku’ varmes op

    Én gang om ugen møder Iben Maria Zeuthen fra Radio 24/7 en aktuel person og interviewer vedkommende i en time. Senere på ugen går samme personer igen i studiet i en time for at tale om alt det, der skulle have været sagt i det første kapitel. Zeuthen spørger om alt det, hun gerne ville have spurgt om, men først kom i tanke om, da det var for sent.

    Allan Olsen er en af de personer hun har haft i studiet og mens arbejdet i dag gled rutinemæssigt gennem fingrene nappede jeg podcasten. AO er nordjyde og en mand med noget på hjertet. Jeg er vild med ham.

    Kærlighedssange mestre han også – her om den slags, der kan opstå, når man er kommet op i årene.

    ingen dansesko skal blankes, ingen fine ord skal vankes
    vi behøver ikke puste os op og prale med vores ar
    man har sine, hun har hendes, skønt vi ryger samme mærke
    og med vilje ka’ komme til at lægge en 10 styks når man går
    3 prikker over tom’len skabt under sydkorshimmelen
    tro og håb og kærlighed og nu forlænget lukketid

    tænk at mørke helt ka glemmes
    tænk at de hér sejl ku strammes
    tænk at de her 37,5 ku varmes op

    Det var en kollega, der gjorde mig opmærksom på Radio 24/7 og den er klart blevet min foretrukne radiokanal – særligt når jeg kører bil. Jeg er ret glad for konceptet med, at der er tid til fordybelse. Programmerne afbrydes ikke konstant af musik, nyhedudsendelser eller journalister, der helst vil høre deres egen stemme.

    0
  • Gør livet levende – ha’ en affære!

    Radioen var indstillet på Voice mens jeg var i bad og midt i reklamespottene dumper der en reklame ind for et datingbureau, der lyder cirka sådan her

    Savner du lidenskab? Fanget i et monotont og kærlighedsløst forhold? Er du træt af, at din partner rejser så meget eller ønsker du bare lidt krydderi i hverdagen. Ha’ en affære.

    Først var jeg overbevist om det måtte være noget satire af en art, men ingen grinede eller kommenterede efterfølgende og en tur på Google overbeviste mig om at det var helt seriøst ment.

    Jeg har hørt datingbureauet omtalt… men ligefrem reklamespots… det er er squ lidt specielt!

    Jeg er hverken forarget eller fordømmende (jeg er vist slet ikke ikke den rette til at være moralens vogter), blot overrasket over at finde “utroskaben” reklameret som var det en vare.

    Mange lever givet i et “lidenskabsløst, monotont og kærlighedsløst forhold” – men jeg tænker der er mange andre måder, at løse det på.

    Og er der ikke, bør man vel tage konsekvensen og komme ud af det på en ordentlig måde.

    Livet er squ for kort til at vågne op til fortrydelse.

    0
  • Politisk korrekthed

    Vi har taget diskussionen i familien engang for mange år siden (og jeg skal hilse, at sige det bragte sindene i kog)… og i formiddag dukkede dilemmaet op i Mads & Monopolet: må man sige “neger“?

    Når jeg bruger ordet “neger” – og det gør jeg – så har det absolut ikke hverken negative eller nedsættende undertoner… det er (for mig) blot en neutral beskrivelse af en person med negroide træk og et ord jeg bruger, når sort er for bredt… jeg mener, en inder er jo også sort/farvet/af anden etnisk herskomst eller hvad den politisk korrekte betegnelse nu er!

    Jeg ved det løber nogen koldt ned ad ryggen, når de hører ordet… men hvad synes du?

    man sige “neger”?

    Nå ja… og så må man forresten heller ikke længere sige “arbejdsløs” – nej, nu er man “ledig”, som om det er finere! “Fyret” bliver man heller ikke… man bliver “opsagt” eller “fritstillet”.

    Uanset hvad fanden man kalder det, så står man squ da uden arbejde.

    Jeg er nok bare blevet gammel!

    0