• Opturs fredag

    johan-bulow-julekalender-2014Solen har skinnet på mig i dag.

    På alle måder.

    Efter frokost kom min makker med en bærepose fra kantinen indeholdende småkagedej og en Jacob Bülow lakrids julekalender. Han rakte mig kalenderen og min tanke var, at jeg nok skulle mærke, hvor tung/let den var.

    «Den er til dig», siger han så!

    Hvor glad bliver man da ikke lige over sådan en gestus. Som en skriver på min Instagram: Gode kolleger er guld og lakrids værd (:

    Da jeg kom hjem var der mere at glædes og overraskes over. Posten havde nemlig leveret julepakkehilsen til mig.

    Pakken indeholdt to topografiske kort. Et over Limfjordsområdet fra Hals i øst til Vester Hassing i vest – og det andet fra Hou i nord til Als i syd. Man skulle tro, at Inger havde været en flue på væggen i min fars arbejdsværelse for et par uger siden… der stod jeg og drømte lidt om det min far har hængende, men som han ikke vil af med.

    Jeg ved lige, hvor de to kort skal hænge og det indebærer en længe tiltrængt maling og ommøblering af entreen.

    Tusinde tak og tut, Inger 🙂

    kkortpage

    Og tak til jer begge to for at lade det store smil brede sig på mit ansigt og sende varme til sjæl og hjerte ♥

    0
  • Mu(h)ligheder

    Jeg har fået lov at hjemtage 3 billeder fra min kollegas lille galleri… udover billedet af den rødhårede.

    Det er altså rigtigt rigtigt svært, når de allesammen falder i smag. Jeg fotograferede dem i dag, og så må poden hjælpe mig med at vælge.

    De her tre glade køer kunne jeg nu slet ikke stå for…

    0