-
Den der ler sidst…
“Et julemirakel..,”“Bestak du ham med småkager?”
Morsomhederne vil ingen ende tage efter jeg meddelte, at min gamle Polo fra 1991 IGEN er nysynet uden det har koste andet end 20 kr. til to nye positionslyspærer og selve synet… faktisk konstaterede synsmanden, at den er i meget fin stand.
Sådan!
Og så er det i øvrigt min… og ikke bankens… så de kan grine alt det de vil (:
-
En ulykke kommer sjældent alene
På grund af en pludselig opbremsning koliderede to biler foran mig på vej ned af Kirkevej. Bagerste bilist blev så febrilsk, at han satte sin bil i bakgear… og bakkede direkte ind i Poloen.
Stakkels mand… han var grædefærdig… det lykkedes ham at skade to biler med 30-40 km i timen på en stille villavej!
Poloen led dog ingen større skade. Nummerpladen blev lidt krøllet, så da jeg sagde pyt og ikke ville gøre mere ved det, blev han så glad, at jeg helt blev bange for, at han ville kysse mig.
Den skal vel bare pilles af og have et par gok med en hammer, så er den så god som ny.
-
Alle fortjener en VolksWagen
Ligesom små hunde, der tror de er nogle fandens karle… så tror Polo også den er en stor Audi stationcar. Mindst.
Min cykel kunne snildt passes ind i bagagerummet og fragtes til cykelsmeden… i hvor mange små biler kan man lige det?
-
Daisy Flowers
Lørdag morgen var ikke mange timer gammel da jeg blev vækket af sol og af fuglefløjt.
Himlen er blå og temperaturen allerede tålelig. Det tegner til at blive en god lørdag. Naboerne har forladt kvarteret i weekenden og det føles nærmest, som om vi bor helt alene på Tingbakken, hvilket gør udsigten til et par timer på terrassen endnu mere tillokkende.
Først skal der dog vaskes tøj og så skal jeg have færdiggjort mit projekt med at fjerne rust på Poloen. I dag skal der grundes og i morgen males. Det er ikke nemt at få pænt og selvom jeg har bestilt lak i den originale VW blå farve så skal jeg jo nok regne med, at det Poloblå efter 20 år er en “smule” falmet. Pyt… det vigtigste er at rustudviklingen er stoppet og skulle det gå galt med larkeringen har jeg garderet mig ved at bestille en bunke blomster – store og små – som enten kan dække farve forskellene eller i det mindste trække opmærksomheden væk fra den.
Så hvis du ser en blomstret Polo suse forbi her i sommer – så vink lige, for så er det os 🙂
-
Enden på den ferie
Nå ja… så blev det alligevel ikke i dag støvsugeren blev luftet. Men skidtet ligger der såmænd nok også i morgen!I stedet for at køre med støvsugeren kørte jeg Poloen til Hals for at hente mine sommerdæk… jeg tror risikoen for sne og frost er definitivt slut for denne vinter, så jeg må hellere følge trop og få skiftet.
Mens vi drak kaffe på terrassen spurgte jeg min far om anvisning på at fjerne den smule rust, der er omkring Poloens bagrude og ved den ene dør. Før jeg fik set mig om, havde min far fundet alverdens remedier og var gået i gang med projekt rustfjernelse.
Da først overfladerusten var fjernet kunne vi se, at skaderne faktisk ikke er så omfattende som først antaget. Heldigvis.
Nu ved jeg så hvordan man gør, og da jeg kom hjem bestilte jeg en spraydåse i den originale lakfarve “LA5T Middelbalu met”. Jeg håber, jeg kan få repareret skaderne lidt pænt, men vigtigst er det alligevel at få stoppet udviklingen af rust.
…
I morgen er det igen arbejds- og skoledag. Hverdag. Poden gav udtryk for, at hun ligefrem glædede sig til at komme i skole igen. Jeg ved ikke helt, om jeg vil bruge ordet “glæde mig”… jeg synes jo lige det gik så fint med at holde fri, sove længe, læse i solen, dandere den… og desuden er jeg vist alene på pinden… så glæde mig er et lidt stærkt udtryk at bruge!
Vi sluttede påsken af med en lang fjordtur og med hver vores is i hånden – den rødhårede fik lov at slikke det sidste af pinden. Fornøjelsen var stor og hun endte med næsten at spise pinden også.
-
Club Polo
Det begynder at gå op for mig, at jeg som ejer af en fin gammel VW Polo automatisk er medlem af en eller anden slags hemmeligt broderskab… man hilser, når man mødes ude i trafikken!
De fleste er ganske diskrete og løfter blot hånden til hilsen. Men i dag var der et par ungersvende, der fik øje på mig på deres vej rundt i rundkørselen uden for Vodskov og inden de nåede ud, var vinduerne rullet ned og de hujede og vinkede. Måske fordi deres Polo var akkurat magen til min… også farven (-:
” Polo… da weiß man, was man hat”
-
EXHALE
Panikken var lige ved at brede sig første gang jeg satte en nøgle i den nye tændingslås… jeg kunne f****** ikke dreje den!!! – kan I forestille jer alle de tanker, eder og forbandelser, der løb gennem mit hoved?
Jeg var helt sikker på, at det var en af de nye nøgler, jeg havde brugt… de andre + den nye reserve havde jeg hængt inde på opslagstavlen. Jeg tog alligevel og prøvede reservenøglen og vupti startede bilen. Et nærstudie af nøglerne viste, at de ikke var ens og Poloen måtte endnu engang den vej af Aalborg Kvick Center. Her viser det sig så, at jeg har fået udleveret nøglen til et ophugningsklartvrag af en Golf, de havde stående udenfor… for pokker… det er ikke engang god værksteds humor 😕
Nu skal I altså ikke tro, jeg er helt vild for at komme ude i det der Kvikcenter, men jeg er altså rent faktisk nødt til at skal afsted i morgen igen – for der er sket et eller andet med strømmen til radioen, som nu er ganske død. Og det er ikke en sikring denne gang – det er tjekket!
Oven på alle dagens ophidselser, som også inkluderede en medarbejdersamtale, hvor jeg tillod mig at kalde min chef et “skvat”, så tror jeg den rødhårede og jeg trænger til en tur i skoven for at få pulsen lidt ned igen 🙂
-
Igen med Polo
Poloen er tilbage med ny tændingslås. Den gamle havde voldt temmelig meget besvær, men trods det, at de har brugt utallige timer på den, kostede det ikke mere end den pris jeg fik oplyst i mandags 🙂
Og så skal I lige høre den bedste… den mekaniker, der har gået og rodet med den, både med olie- og tændingslåsskift… han flytter squ ind i lejligheden her ved siden af (lige ved siden af) den 1. juli.
Arjmen altså hvor lille er verden ikke lige – han må da være Guds gave til en nabo kvinde med en 19 år gammel Polo 😉
-
Stadig billøs
Poloen holder fortsat hos Aalborg Kvick Center. Det kvicke gik li’som af dem, da min gamle folkevogn kørte ind på værkstedet 😉
De ringede ved 14 tiden og meddelte mig, at de desværre ikke kunne overholde at have den færdig til kl. 15 som lovet. Den gamle lås havde været svær at skille ad, men de ville ringe så snart den var klar. Nu har jeg lige ringet den modsatte vej og bedt dem tage det afslappet. Jeg kan ikke længere nå dem inden lukketid, og så behøver de ikke stresse med det! Og den holder jo godt. Trygt og varmt.
Og min sædvanlige chauffør har indvilget i at hente mig i morgen tidlig. Igen!
Så det..!
-
Det handler om at være… Tryg!
Da jeg tegnede ansvarsforsikring på Poloen, fik jeg oplyst at den inkluderer vejhjælp. Fint nok tænkte jeg – taget i betragtning, at jeg altså har købt en 19 år gammel bil. At jeg allerede skulle få brug for hjælp inden der var gået en måned, havde jeg til gengæld ikke helt regnet med.
Men nu er det så afprøvet og det funker. Helt uden problemer.
Jeg ringede til Tryg, hvor en sød dame besvarede mit opkald. Da hun hørte, at jeg var gået hjem og havde efterladt bilen, ville hun gerne have oplyst, hvor længe jeg ville være om at nå tilbage, for så ville hun få chaufføren til at ringe, når han nærmede sig. Jeg havde regnet med, at der ville gå et par timer, men jeg havde knap lagt røret og vendt ryggen til telefonen før jeg havde Dansk Vejhjælp i røret… hvis jeg sprang på cyklen nu, så kunne vi mødes om 10 minutter ved bageren i Vodskov.
Som sagt så gjort, og jeg ventede da heller ikke mange minutter før det gule fjeblad dukkede op.
De lever fuldt op til deres slogan!
