• Frisk fisk til døren

    Min far, forærede sidste år sin rygeovn væk til Thomas… det kommer nu også mig til gode.

    IMG_5244

    Jeg havde taget mad ud af fryseren til søndagsmiddagen – men det røg hurtigt retur da disse to nyrøgede skønheder landende ved min dør.

    Boderne langs Strandvejen leverer tilbehøret… Hals er ikke det ringeste sted at bo (:

    UPDATE
    Kort tid efter jeg publicerede dette indlæg, landede også en pose skrubber ved min dør – hevet op af havet i nat – det er ikke så ringe endda! (:

    0
  • Fredagsmavefornøjelser

    Jeg var bestemt ikke utilfreds da genboen i formiddag stod udenfor med en pose fine torskefileter;

    Spiser du fisk..? De er fanget i nat på a haw.
    .

    torsk

    Jo vist spiser jeg fisk. Visse fisk. Og heldigt nok… heriblandt torsk (:

    Lidt af fileterne er i aften serveret på en bund af porre og champignon, drysset med salt, peber og rasp, toppet med smørklatter bagt i ovnen og serveret med persillekartofler.

    Hov, jeg glemte, at der også er hældt lidt hvidvin ved.

    torsk1

    Enkelt, nemt og særdeles velsmagende… og vel også sundt, trods smørklatterne!

    Det undrer ikke, at det er svært at få en fiskeforreting til at gå i den her by. Trods beliggenheden ved hav og fjord. Mange af byens beboere er fritidsfiskere. De fanger mere end de selv kan spise og deler derfor ud af fangsten til venner og naboer.

    Middagen blev toppet med ‘Hindbærkage med kokos-marengs‘ – i dette tilfælde dog med hjemmelavet rabarber/jordbær marmelade i stedet for hindbær.

    Den var jeg ikke helt tilfreds med.

    Altså smagen var fantastisk, men bunden var for blød. Måske bør man bage bunden alene i nogen tid inden man lægger fyldet på… er der nogen, der har erfaring med den slags? Så tager jeg gerne mod gode råd (:

    0