• Fastelavn er mit navn

    Jeg kan ikke helt vurdere om Poden på billedet er knap 3 år eller knap 4 år… men at hun er skide sød i mors egen fastelavnskreation, kan der ikke herske tvivl om.

    Kostumet blev syet til firmaets og børnehavens fastelavnsfest.

    Hun var ikke stor nok til at nå op til tønden og havde dermed ingen chance for at blive kattedronning – til gengæld vandt hun for dagens bedste udklædning og fik en firmataske fyldt med lækre sager.

    På det tidpunkt var hun ikke meget for at være centrum for opmærksomhed og det var en lille bitte og meget genert mus, der med mor i hånden, trådte op på scenen og fik overrakt præmien.

    I dag er det fastelavns mandag, men jeg tvivler på, at det er ret mange udklædte børn jeg får at se. Set fra hvor jeg sidder, er det som om, det mere er ‘halloween’ ungerne går op i i dag.

    God mandag og fastelavn!

     

     

    0