• Et øjeblik...

    Jamen mor dog…

    Poden blev noget overrasket da hendes mor (undertegnede) gik totalt amok i støvsugning, gulvvask og rengøring på et tidspunkt, hvor dagen plejer at bliver stille her i huset…

    Måske var det overskudsenergi fra de sidste to dages passivitet på jobbet. Jeg er endnu ikke fuldt arbejdsdygtig – min pc er kørende igen og de fleste programmer geninstalleret, men tilbage står alle mine personlige indstillninger – og det er ikke få skal jeg hilse og sige. Måske kan jeg være heldig at få en rimelig normal arbejdsdag i morgen.

    Min private stationære er også ved at blive tømt… også den skal i Jans kyndige hænder. Det har også ventet alt for længe, men jeg har ikke kunnet smøle mig sammen til at få gemt de vigtige ting – det har jeg nu..!

    Også en konsekvens af al den opsparede energi… det er aldrig så slemt, at det ikke er godt for noget.