• Opfølgning og hurra

    1389097_1403732046530687_2095999713_nI dag faldt brikkerne på deres rette pladser.

    Poden var til samtale og kan pr. 1. juli kalde sig materialistelev hos Matas.

    Skolepraktikken er opsagt og hun må nu klare sig for 25 timers assistance løn i juni, suppleret med hvad hun kan tjene på lidt rengøring i familien.

    Det går nok.

    Det skal gå.

    Hovedsagen er, at elevpladsen er i hus og hun ved, hvad hun skal de næste par år.

    Hun var glad og lettet da hun ringede.

    Det samme er moar’en.

    Og Matas kan være glade for, at have fået byens bedste elev 🙂

    0
  • Regeltyrani

    Min Pode er for alvor kommet i hænderne på netop regeltyraniet.

    Som jeg nævnte i fredags var hun her til morgen indkaldt til møde med sin vejleder og en med bemyndigelse til at ændre på det meget firkantede regelsæt, hun er blevet fanget i.

    kons-5Der mødte ingen op udover vejlederen – og to minutter efter var mødet slut og Poden var ikke kommet en skid nærmere en afklaring.

    Hun ringede til mig og efter en snak blev vi enige om, at hun skulle forlade skolen og tage ud til praktikstedet.

    Hun brugte hele formiddagen på at ringe fra Herodes til Pilatus; HK, Jobcenter Ung, Skolen… ingen var i stand til at hjælpe. Hun kan heller ikke bare sige op i skolepraktikken og arbejde gratis i prøvetiden, for så er der ingen forsikring, der dækker.

    Det er fandeme op ad bakke.

    Heldigvis er det verdens sødeste chef, som gjorde sit og ville strække sig langt… og vi krydser fingre for, at hun, når hun i morgen formiddag, har været til en formel samtale med chef og førstedame, kan kalde sig indehaver af en elevplads.

    Hun kan så sige op i skolepraktikken, arbejde som assistent frem til juli (ganske vist kun 25 timer), derefter som elev og følge skoleprogrammet sammen med de andre Matas elever.

    En dag som startede værst muligt er vendt til en mandagaften med en spirende optimisme.

    PS: jeg stemmer ikke konservativt – plakaten passede bare perfekt til dagen. Tak for lån C.

    0