• Hvad skal der ske bagefter?

    Jeg valgte for en del år siden at melde mig ud af Folkekirken. Af mange årsager, som jeg ikke skal komme ind på her.

    Det har jeg det helt fint med – lige bortset fra spørgsmålet, der melder sig i et samfund, hvor langt de fleste synges ud fra en kirke: hvad når jeg dør? Skaber jeg så ikke en pokkers masse problemer for mine efterladte?

    Der er heldigvis et alternativ: En Humanistisk begravelse. Jeg har deltaget i en sådan. Fra kapellet på Aalborg sygehus. Det fineste og smukkeste rum helt blottet for religiøse symboler og med en mulighed for de pårørende til at sætte et helt personligt præg på ceremonien.

    Her kan man spille den musik, der ønskes. Holde taler. Oplæse digte. What ever. Uden at behøve at følge de stive konventioner, som hører til i en kirke.

    Jeg håber, at når jeg skal herfra, at den mulighed fortsat findes. Religion har ikke været en del af mit liv – hvorfor skulle den være en del af min død.

    Hvad der så skal ske efterfølgende lader jeg være op til mine efterladte og deres behov. Hvis de har lyst til at sejle over med færgen og drysse mig i fjorden, sætte mig i kredsløb om jorden, havde mig stående i reolen eller bygge et mausoleum er et fedt for mig.

    Det er ikke fordi jeg tænkt mig at tjekke ud foreløbig. Jeg kom blot til at tænke på det efter en kort snak med et familiemedlem, som heller ikke er medlem af Folkekirken.

    Jeg agter at blive en meget gammel dame, der plager livet af mine efterkommerne. Bare så de ved det (:

    0
  • King of pop

    Jeg har været til begravelse. Michael Jacksons selvfølgelig. Sikkert sammen med millioner milliarder af andre verden over.

    Hmmm… måske er jeg sippet. Men var det ikke liiiige i overkanten til en begravelse? Jeg sad hele tiden med en forventning om, at han sprang ud af guldkisten, som var det en festlagkage og gav en omgang moonwalk. At det hele var endnu et eller andet stunt i Michael Jacksons besynderlige liv. Men det gjorde han så ikke. Han er skisme nok død så..!

    Selvfølgelig er det naturligt med en mindehøjtidelig… men i den her form og på selve begravelsesdagen… nå, det er nok bare mig!!!

    Jeg hæftede mig i hvert fald ved den dejlige musik, for det må man jo lade ham, trods hans mange mærkværdigheder… dygtig, dét var han!
    .

    Og så bed jeg mærke i den der basketballchokoladesukkermus Kobe Bryant (tv) – hold da op)

    0