-
Sometimes…
Filmen Precious skal lige sætte sig før jeg fortæller, om vores oplevelse…
– men vi var ikke så muntre efter filmen, som vi var på det her før-film-billede 🙂
-
Den dejligste morgen
At kunne sove til man vågner og med dejlige drømme i erindring, at kunne begynde morgenen med en stille kop kaffe, den rødhåredes hoved hvilende tungt i skødet og en lille godmorgen hilsen fra min ønglings ven… så bli’r starten på dagen ikke ret meget bedre.
Poden og jeg skal i biografen og se “Precious” senere på dagen – og efterfølgende er der bestilt bord på vores yndlings restaurant.
Sådan en lørdag kan jeg rigtig godt li´.
-
Udnødig ophidselse
Den rødhårede fik øje på mit spejlbillede i havedøren… jøsses en ballade.. jeg vil sørme nødigt trænge uinviteret ind på vores enemærker 🙁
Godt at vide, at hun faktisk reagere.
-
Nåmenaltså…
Lige om lidt stemples der ud for sidste gang denne uge.
En weekend med velkomne planer venter forude. Ugen har været præget af smånegative vipes og jeg gider ikke mere af den slags, der ødelægger mit gode humør… jeg lukker for boks1 frem til mandag og satser på, at weekenden kan få tværheden til at fordufte. Eller noget. Jeg trænger til godt selskab, smil der når øjnene, positivitet, perlende latter og det får jeg de næste par dage. Og oven i købet i det bedste og sjoveste selskab af dem alle.
God weekend til jer derude… håber jeres har samme dejlige udsigter som min!
-
Sne… øh… snedims :-)
-
Termins klumme
Poden kom hjem i dag med sin danske stil, eller klumme i dette tilfælde, fra sidste måneds terminsprøve. Begge dansk lærere have kommenteret og vurderet hendes klumme til at være den bedste, der var skrevet på hele årgangen.
Desværre indeholdt den også en del små fejl som trak ned, og fra at have villet give et stort 10 tal, måtte hun nøjes med et stort 7 tal.
Uanset karakeren havde hun leveret en meget velskrevet klumme og havde med rette grund til at være stolt…
-
Man burde…
Solen skinner fra en næsten klar himmel og der er ikke en vind, der rør sig…
– man burde iføre sig røjserne, det varme tøj og en hund – og trave en lang tur i naturen.
Man burde… hvis det ikke lige var fordi, man også indimellem er nødt til at gå på arbejde, selv på så vidunderlig en dag!
-
Vi er ikke barbarer
Via mail modtog jeg en underskriftsindsamling, som pt. florere i det engelske…
Teksten lød blandt andet
- Denmark is a big shame
- Unbelievably grim – surely has to be stopped
- This happens every year in Feroe Iland in Denmark
- Uncivilized barbarians
Og så var der ellers grimme billeder i stil med dette.
Afsenderen spurgte forsigtigt til min holdning til den rituelle nedslagtning af grindehvalerne. Og det fik han!
Jeg røg lige op i det røde felt… ikke bare synes jeg, det er noget forbandet svineri af færingerne – men når jeg så oven i hatten som dansker bliver slået i hartkorn med disse færinge…
– han fik læst og påskrevet, gjorde han – og blev bedt om at oplyse de ignorante englændere om Færøernes tilhørsforhold til Danmark!
-
…og Google er så stor!
En lidt spøjs historie tog sin begyndelse sidste år i slutningen af januar. Leif deltog i projekt “Chris på vægten”, og vi sad derfor klistret til tv-skærmen for at se Leif præsentere sit flotte resultat i Aftenshowet på DR.
Det var nu ikke Leif, der gjorde mest indtryk i dén udsendelse (og jeg har undskyldt til Leif ;-)) – det var derimod den pilot, som præsenterede gevinsten, “en tur med en Hercules” i en sms konkurrence i forbindelse med Danmarks indsamlingen.
Indlægget jeg skrev den aften kan du læse her – sammen med kommentarene, der faldt fra et par af de skøre kvindemennesker, der hænger ud herinde (undertegnede incl.)! Desværre er det ikke længere muligt at tv-indslagene fra DR, så I kan ikke engang få syn for sagen.
Jeg havde glemt alt om mine skriblerier. Og ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at selv samme pilot skulle falde over mit indlæg og oven i købet kommentere på det. Men det gjorde han. Da første kommentar kom var min tanke, at der var en der fandt det sjovt at udgi’ sig for at være ham. Men jeg blev senere overbevist om, at det var det ikke. Og heldigvis har han taget det med et smil.
Der opstår altså mange sjove, positive, pudsige og anderledes oplevelser ved at drive sådan en blog – det her var en af dem.
– som Anita skriver til mig i dag: Verden er altså lille engang imellem… og Google er så stor!
-
År 2 efter
For et år siden skrev jeg:
Den 3. februar har altid været en mærkedag i vores lille familie – det er nemlig podens fars fødselsdag. Og tillykke til ham!
Men dagen har også fået helt ny betydning for mig. Det er i dag nemlig præcis 1 år siden jeg pakkede mine og podens sydfrugter og rykkede ud af vores fælles hjem.
Nu er det så to år siden. Allerede. Og jeg har det stadig rigtig godt med min beslutning. Der sker ting i mit liv, hvor jeg tænker: det kunne være rigtig rart, at have en at dele de bekymringer, sorger og glæder med. Men man kan ikke både blæse og have mel i munden. Jeg har valgt til og jeg har valgt fra… og så må jeg leve med konsekvenserne.
Kæreste har jeg ikke haft og har heller ikke umiddelbart nogen drøm om at få en. Parforholdet er så pokkers besværligt. Man skal tage hensyn, spørge, respektere, blive enige…
Jeg vil træffe mine egne beslutninger, tilbringe søndagen i bar røv og natbukser, se underlige svenske film, gå i seng kl. 21 og læse til solen står op, lade hårene på benene vokse vildt, komme hjem når det passer mig, bruge mine penge på nøjagtig det jeg har lyst til, kysse med hvem jeg vil, slukke når der er fodbold i fjernsynet, sumpe foran computeren, flirte hæmningsløst, omgåes hvem jeg vil – når jeg vil. Jeg vil fandeme være boss i mit eget liv…
– indtil jeg måske møder Mr. Right og ændrer mening! 😉
