• Sure opstød

    Så gør dog noget…

    Der er sendt brev til justitsministeren og Dansk Kennel Klub. Pressen er kontaktet og kommer i morgen med kameravogn og fuld musik…

    – hvorfor man fra specialklubbens side opfordrer til passivitet er mig uforståeligt. Jeg ved godt, at der sikkert bliver tænkt på den lange bane… men det er altså lige nu, de her hvalpe skal leve eller lade livet!

    Hvis ikke de vil, så vil vi… lave noget larm!

    UPDATE: Billederne og en artikel ryger vist i metroExpress i morgen! Så lidt larm formår vi at lave.

  • Set på nettet

    Som om det ikke var nok…

    Helvedeshornet kan også hentes til mobilen… selvfølgelig… for man kan jo ikke trutte i det oraltdrevne truthorn og drikke øl på samme tid men så kan man jo lade mobilen gøre arbejdet.

    Man kan selvfølgelig også lade være 😕

  • Et øjeblik...

    Posthorn

    Jeg hørte da godt at Post Danmark strejkede for nylig… men at det også skulle gå udover min mail var jeg ikke klar over. Nå, det er nu nok ikke derfor, men jeg har lige erfaret, at stort set al indgående post til min outlook indbakke har stået i kø et sted i cyberspace siden sidste mandag. Kun min gmail har fungeret.

    Jeg har egentlig ikke tænkt over, at jeg ikke har modtaget noget – men ubevidst nydt freden, tror jeg..! Nu er der noget at tage fat på og indhente.

    Fred fik vi heller ikke på jobbet. Fodboldfeberen rasede kort efter frokost da kampen mellem Holland og Danmark blev vist på storskærm i kantinen for en stor flok fodboldentusiaster. Kantinen ligger tæt på min arbejdsplads. Men den eneste lyd, der nåede ud til mig var lyden af vuvuzelahornene.

    De er SÅ irriterende at høre på, og om så Danmark nåede i finalen, ville jeg ikke kunne holde ud at se en hel kamp!

  • Et øjeblik...

    Perspektiv

    Hjernen er fyldt med metastaser… kroppen er forfærdelig afkræftet og fyldt med cancer. Det eneste der er tilbage er ventetiden. På det uundgåelige. Det er bare så forbandet uendeligt trist. Og alt alt for tidligt. Alligevel ønsker jeg at afslutningen kommer snart og bliver nådig.

    I nat skete det uundgåelige og vi har dermed mistet en kær kollega.

    Livet er så uendeligt skrøbeligt..!

  • Et øjeblik...

    Flod og ebbe

    Vi var rigtigt nemme at lokke med på at spise ude… vi kan nemlig modtså alt undtagen fristelser 😉

    Dejlig mad og hyggeligt selskab.

    Vi sprang desserten over og blev enige om at hente den rødhårede og spise en is ved fjorden i stedet for.

    Da vi kommer derned er der meget højvande. Jeg spørger poden, om hun ved, hvorfor tidevandet skifter… og hun svarer

    ja, det kommer an på hvor mange skibe, der er i vandet!!!
     

    Mein got… hun er jo ganske køn… men hvad er det dog, der gemmer sig bag de brune øjne. Mon ikke jeg i det mindste skulle kræve skolepengene tilbage. Eller er der stadig håb forude 😕

  • Et øjeblik...

    Søndagssalig

    Vi har været myreflittige. Alle sammen. Der er ryddet op både indenfor og udenfor, slået græs, luget ukrudt, plantet, kørt affald væk, vasket sengetøj…

    Hænder og fødder er kulsorte af jord og kroppen svedig, så mens poden er ude og motionere hesten, ta’r jeg mig et tiltrængt bad. Dagens andet.

    – og så synes jeg forresten, at vi fortjener at indtage aftensmaden på vores yndlingsrestaurant. Poden var enig 🙂

  • Eyecandy

    Et hundeliv

    I mit indlæg fra den 5. juni var jeg helt overbevist om at Jimmys 9 amstaff hvalpe selvfølgelig fik lov at leve et godt hundeliv… i dag blev jeg klogere!

    Det viser sig, at de befinder sig i et slags ingenmandsland: De er født inden lovens ikrafttræden 1. juli 2010, men hverken Jimmy eller de nye ejere kan opfylde § 3 Stk. 4. hvor der står “Personer, som den 17. marts 2010 besidder hunde omfattet af § 1 a, stk. 1, nr. 3-13, i lov om hunde som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, eller krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår, kan fortsat besidde disse. Sådanne hunde må dog ikke overdrages.”

    Hvordan i alverden kan man indføre sådan en lov med tilbagevirkende kraft og be’ en opdrætter aflive disse ni?

    Havde de været mine, havde jeg kontaktet pressen… regeringen… kennelklubben… dronningen…. og sat himmel og jord i bevægelse for at redde deres liv!