-
Årets bedste…
Et af mine favorit julenumre “This Christmas” her i Marie Carmen Koppels version. Sunget med en stemme så stor og med en stemning, der dufter af gran og julehjerter. Det gælder i øvrigt hele albummet, som nødvendigvis må ende som en juleklassiker.
[mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/04thischristmas.mp3″ colors=”#a93436″]
-
Wrinkel filling..!
Hvad skal man egentlig med fjender, når man har sådan nogle venner? 😉Posten bragte bud fra Klejtrup med de sødeste julemus OG 4 prøvetuber “Instant wrinkel filling”… hrmpf… som om jeg havde brug for det!
Nåmen prøves skal det da. Jeg er ikke holdt op med at tro på mirakler… når man kan reparere trommehinder med salve og papir, så kan man vel også forbedre sin hud med den rette pleje.
Vi tog afsked med min mentor i dag og fra i morgen er jeg på egen hånd. Næsten. Jeg er klædt så godt på, som man nu kan blive, på den forholdsvis korte tid vi har haft til rådighed og der er jo også ham makkeren, som selvfølgelig kan spørges, når der opstår huller i min viden.
I morgen tidlig starter slagsmålet om den gode hjørneplads og hele afdelingen jokede med, at de ville møde kl. 7 – for dét slagsmål ville de under ingen omstændigheder gå glip af 😉
Nå, jeg trækker mig nu frivilligt… jeg skal squ ikke risikere at rage mere uklar end jeg er i forvejen med ham, hvis plads jeg har lånt! Vi skal trods alt sidde overfor hinanden 37 timer om ugen.
Burde jeg mon forære ham noget “Wrinkel filling”? – det kunne måske også afhjælpe nedsunkne mundvige 😉
-
De skide løbere…
-
Lyd update
Jeg synes måske nok, at jeg hører lige lovlig godt med den der papirslap monteret… lyden på kontoret, i kantinen, i min mobil, fra min frokostsidemand var overvældende… og da jeg startede Poloen nede i firmaets garageanlæg måtte jeg lige ud og tjekke, at der ikke var hul i lydpotten 😕
Mon jeg nu overhovedet kan sove i nat… jeg plejer jo at kunne lukke for “box 2”!
Ellers var det dagen, hvor vi fik udleveret årets firmajulegave… krisen kradser og det var ikke noget at skrive hjem om. Men glade skal vi vist være over at få noget. Tilgengæld fik jeg så en kærkommen julegave fra Bokseklubben, hvor jeg åbenbart gør gavn indimellem… i hvert fald nok gavn til at de synes, jeg skal belønnes omkring juletid. Jeg er glad og siger 1000 tak!
I morgen siger vi for alvor farvel til min mentor og jeg må overlade den gode hjørneplads til min nye skrivebordsmakker. Jeg er ikke meget for det, selvom jeg godt vidste at pladsen, den fede pc og al det lækre udstyr kun var til låns… værst bliver det nok alligevel, at vænne sig til den nye “udsigt” jeg får 😉
-
Lappet
Morgenen startede med et ørelægebesøg.
Siden jeg i starten af 2009 tabte mit sidste dræn, har jeg haft konstant hul på trommehinden. I dag kunne Genefke så konstatere, at det fortsat ikke er groet sammen og højst sansynligt heller ikke gør det.
Hørelsen på det øre er af samme grund stærkt nedsat og han ville derfor anbefale en “lille” operation, hvor man løsner øret, snupper et lille stykke muskel og lapper trommehinden med den. Løsner øret… jeg synes absolut ikke det lød som “lille” og spurgte om det nu også var nødvendigt.
Det er som at vælge mellem pest og kolera for med hul i trommehinden hører jeg dårligt – uden hul lukker det eustakiskerør, hvilket resulterer i konstante propper i ørene. Ælle bælle.
Jeg måtte selv bestemme, sagde han. Og for lige at demonstrere, hvor dårlig hørelsen faktisk er på det ene øre, satte han ved hjælp af salve en lille papirlap på hullet i trommehinden. Hold da op, sikke en forskel med normal hørelse på begge ører. Jeg blev helt forskrækket, da jeg kom ned på gaden og måtte sænke lyden væsentligt på mobilen første gang den ringede 🙂
Men en operation, hvor man løsner øret… hmmm… lyder det ikke voldsomt drastisk?
-
Nåmen
– nu fører de håndboldpiger vist så meget, at jeg godt kan slukke og gå i seng uden at gå glip af noget 🙂
Godnat derude..!
-
Vi hygger os… selvfølgelig gør vi det!
Nogle mennesker er bare så nemme at gennemskue, at man kan blive i tvivl om, hvem pokker de tror de kan narre… andre end dem selv måske… og det er vel i grunden det værste.
Jeg er holdt helt op med at regne med noget. Trækker blot på skuldrene. Selvom mit indre temperamentsbarometer faretruende nærmer sig det røde felt. Jeg har for længst besluttet, at det ikke er det værd. Han er gennemskuet og en eller anden dag får hans svigt konsekvenser – og han kommer til at betale dyrt for alle de mange skuffelser han har været skyld i.
Vi rykker lidt tættere sammen mens vi hygger os… selvfølgelig gør vi det!
-
PIP
Jeg har studeret spejlet indgående… nope… man kan ikke umiddelbart se, at der er føjet endnu et år til de mange, der var der i forvejen. Håret har stadig samme grå nuance og rynkerne om øjnene ser heller ikke ret meget værre ud.
I aftes blev bibliotekslånet “Hvornår kommer der en god nyhed” lagt på hylden, for blandt fødselsdagsgaverne var Jussi Adler-Olsens nye roman “Journal 64” og den kunne jeg selvfølgelig ikke vente med at tage hul på.
Posten bragte endnu en fødselsdagsgave med i dag… sød hjemmelavet fugleranke a la Rie Elise Larsen, i hvad Line kalder en “Christmas-edition”… det må være glimmerhjerterne hun mener 🙂
Jeg havde kagemand med på jobbet. Bestilt til 10 personer og så viste det sig, at afdelingen led af et større mandefald netop i dag. Kagemand var der nok af skulle man så tro. Selvom nogen hårdnakket påstår de “ikke spiser kage”, så har jeg luret, at det er en særdeles kageglad afdeling jeg er havnet i … en nappede hele hovedet… alene… andre startede fra den anden ende og så fik den kagemand ben at gå på!
-
Læg lige mærke til vejret…
-
Avvento!
Hvis ikke det var fordi, at det allerede var for sent at ønske noget til min fødselsdag (som er i morgen (-:) så havde jeg ønsket mig en flok af de her Kähler juletræer…De må på listen til næste år!
