Lyd update

Jeg synes måske nok, at jeg hører lige lovlig godt med den der papirslap monteret… lyden på kontoret, i kantinen, i min mobil, fra min frokostsidemand var overvældende… og da jeg startede Poloen nede i firmaets garageanlæg måtte jeg lige ud og tjekke, at der ikke var hul i lydpotten 😕

Mon jeg nu overhovedet kan sove i nat… jeg plejer jo at kunne lukke for “box 2”!

Ellers var det dagen, hvor vi fik udleveret årets firmajulegave… krisen kradser og det var ikke noget at skrive hjem om. Men glade skal vi vist være over at få noget.  Tilgengæld fik jeg så en kærkommen julegave fra Bokseklubben, hvor jeg åbenbart gør gavn indimellem… i hvert fald nok gavn til at de synes, jeg skal belønnes omkring juletid. Jeg er glad og siger 1000 tak!

I morgen siger vi for alvor farvel til min mentor og jeg må overlade den gode hjørneplads til min nye skrivebordsmakker. Jeg er ikke meget for det, selvom jeg godt vidste at pladsen, den fede pc og al det lækre udstyr kun var til låns… værst bliver det nok alligevel, at vænne sig til den nye “udsigt” jeg får 😉

0

5 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *