En helt almindelig mandag

Mandagen begyndte på en multibane i Jerslev og sluttede med tunesisk hækling i Hals.

Indimellem kom jeg til at bruge lidt tid på internettet. 

Jeg har længe fulgt med i sagen om en vis ‘læge’, dennes smykkesælgende datter og en efterhånden ganske imponerende hær af mennesker, der kalder sig Ulla.

Ulla’erne er kritiske over for en indsamling til forskning i coronavaccine-skader som ‘lægen’ står bag. Og der er blevet stillet ret mange spørgsmål til, hvad pengene egentlig bliver brugt til. Så mange spørgsmål, at Civilstyrelsens Indsamlingsnævn også har kigget med og fundet anledning til at kritisere både kommunikationen fra ‘lægen’ og oplysningerne om anvendelsen af pengene.

Jeg kan sagtens forstå, at mennesker tror på en sag og gerne vil støtte forskning, som de mener er vigtig. Det skal de naturligvis have lov til, men jeg bryder mig ikke om, når mennesker bliver presset, udskammet eller på anden måde manipuleret til at finde pengepungen frem, som det er sket her.

Hvis man beder folk om penge, må man vel også forvente, at nogen på et tidspunkt spørger: “Hvad blev de så brugt til?” Men gør man det, kan man være sikker på at få et ubehøvlet svar og en blokering som tak.

Af regnskabet fremgår det, at de fleste penge er brugt til forskerhonorar til ‘lægen’ selv, samt til dyre dyre rejser for hele familien. I forskningens navn må man forstå!

Nu er en af de mere aktive kritikere så blevet sagsøgt og mødt med et ganske betragteligt erstatningskrav for blandt andet satireopslag, stalking og chikane.

Jeg har ikke selv deltaget i noget af det, men jeg synes ikke, det er rart, når man forsøger at lukke munden på en enkeltperson ved at true med en retssag, der potentielt kan blive særdeles dyr.

Den holdning deler jeg tydeligvis med mange, for vedkommende står ikke alene.

Ulla’erne gik i aktion og med Civilstyrelsens godkendelse er der startet en indsamling til advokatbistand og eventuelle sagsomkostninger.

Jeg har også bidraget (her til morgen, efter et døgns indsamling lyder beløbet på lidt over kr. 60.000)

Ikke fordi jeg mener, at alt, hvad der er skrevet på Facebook, er hverken kønt eller klogt. Men fordi jeg synes, man skal kunne lave satire og stille opklarende og kritiske spørgsmål uden at blive meldt til politiet eller få smidt en retsag i hovedet.

Og så var det ellers videre til tunesisk hækling i Hals.

Det var noget mere fredeligt.

Der var kun garn, en hæklenål og en masse damer omkring et bord.