Man har en plan, indtil …

Vi havde udset os tidspunkt, hotel og flybilletter. Jeg havde arrangeret hus- og hundepasser, men så skete der noget, der gør, at vi ikke kan rejse til London i præcis den uge, som vi havde regnet med.

Nye planer måtte til, men det der passede med den ene passede ikke med den anden. Nu bliver det så ikke en juletur, men en forårstur – sandsynligvis i april.

London løber heldigvis ingen steder.

I stedet tager vi så måske en endagstur til Göteborg i december med fika og lussekatte – det kan også noget.

Trods varmen strikker jeg i ren uld.

Jeg har netop strikket en lille cardigan i Filcolana Merci – et lækker blandingsbarn (uld/bomuld), men desværre har jeg meget svært ved at strikke jævnt, så snart der er bomuld med i blandingen. Det hjælper når det får en vask og nogle minutter i tumbleren, men jeg er alligevel ikke helt tilfreds.

Vi holder ud i varmen.

Huset er lukket helt af indtil sent i aften – der er skønt og svalt derinde – hvis man da kan kalde 26-27 grader for svalt.

Min dag er – igen – tilbragt i skyggen under parasollen med strikketøj, lydbog og kaffe. I dag har jeg suppleret med en balje koldt vand til fødderne (og til Bob) og et lille håndklæde, der kan skylles koldt op og lægges omkring nakken eller over ansigtet.

Kl. 15:15 var vi på 35,9 grader – det er mange år siden, at jeg har været i sådan en varme uden at have en svømmepøl tilgængelig.

Men vi holder ud og jeg glæder mig til nattens eller morgenens forløsende tordenvejr – jeg håber, at det også rammer Hals.