Siden sidst

På et tidspunkt her i september får jeg besøg af håndværkere i min lille gårdhave. Desværre ikke fordi nogen har fået den strålende idé at shine MIT hus op – næ nej, det er hos naboen, ejendomsmægleren. Den mur, der vender ind mod mig, skal nemlig både males og have nye vinduer.

Det betød så også, at jeg måtte give min sommerfuglebusk en uventet beskæring. Den slags plejer man ellers først at gøre i foråret, men for at malerholdet kan komme til, måtte jeg hive grensaksen frem. Nu må vi se – enten skyder den flot igen til næste år, eller også må jeg købe mig en ny.

Derudover skal jeg have ryddet gårdhaven for møbler og andet dims, der står i vejen. Jeg foretrækker nemlig selv at flytte på mine ting, i stedet for at lade fremmede gøre det med en “det-der-kan-vi-da-bare-skubbe-til”-attitude.

Og egentlig er det måske også ved at være sidste udkald for at hygge derude alligevel – så kan det hele jo ligeså godt pakkes væk og gå i vinterhi sammen med resten af os.

Efter at have fået jord under neglene i haven, trampede vi af sted ad Nordsøstien. Vi havde faktisk gået turen et par dage før, hvor de lovede højlandskøer stadig var “no show”. Men nu – trommehvirvel – var de rykket ind! De stod og gumlede lige ved klaplågen og gad ikke engang løfte hovedet, da jeg passerede med hundene.

På hjemturen stoppede vi foran lågen, og så vågnede deres nysgerrighed. Først kom én ko luskende hen for at glo – og pludselig stod hele firebanden foran os.

Jeg fik taget lidt billeder (de poserede overraskende professionelt), og undervejs mødte jeg fire par på tur. Tre var begejstrede for kommunens nye “naturprojekt med pels,” mens det fjerde par havde en mere… lad os sige gnaven tilgang. Manden forklarede højlydt, at han havde boet i Hals hele sit liv, og det dér med afgræsning var da bare spild af penge og ressourcer og bla bla bla…

Info fra kommunen:

Formålet med græsningen er at sikre områdets rige flora og fauna:
Græsningen skal sikre, at området ikke gror til – det giver plads til områdets flora, der ellers ville blive udkonkurreret af højt græs, træer og buske.

Når kvæget tramper rundt og skaber bar jord og knækkede grene, opstår der nye og vigtige levesteder for mange arter.

Kvægets lort er også et vigtigt levested for mange arter af møgbiller, fluer og svampe – og de er vigtige fødekilder for fugle som stære og rødrygget tornskade.

Generelt vil kvæget sørge for at skabe mere variation i landskabet, og det skaber flere levesteder. Resultatet bliver et bedre udgangspunkt for områdets biodiversitet