Et fint farvel til Thomsen

På den her smukke 5. maj dag var Sankt Marcus Kirke i Aalborg rammen om et farvel til en kollega og kammerat gennem mere end 44 år.

Fælles omdrejningspunkt var de sidste mange år Bokseklubben AK Jyden, hvor jeg i en lang årrække stod for klubbens hjemmeside og fotograferede til det årlige juleboksestævne og han var formand, bestyrelsesmedlem, træner og motionsbokser.

Da min opgave for klubben ophørte havde vi stadig kontakt og han var altid klar med en kæk kommentar.

Sidst jeg hørte fra ham var dagen inden jeg skulle rejse til Norge og her var han helt som han plejede.

I sidste uge døde han.

Jeg havde forventet et større opbud fra bokseklubben, hvor han har været en stor drivkraft siden han var ung. Der kom ikke en eneste. Det kan have mange årsager som jeg ikke kender til – jeg undrer mig bare.

Jeg fandt nogle billeder af ham fra en anden kollegas 30 års fødelsdag – det er 100 år, en madpakke og en masse hår siden. Hvis ikke jeg husker galt, havde jeg vist et crush på ham dengang.

God vind på rejsen, Thomsen. Jeg vil savne dig.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *