Den første af de sidste

I dag har jeg taget hul på den første af de sidste feriedage.

Hvis man kan sige det.

Næste gang jeg skal på kontoret er 2. december og så lakker det for alvor mod enden for mit arbejdsliv med kun 5 dage tilbage.

Vi var inviteret til bedsteforældrehygge i dagplejen denne fredag, men det der med æbleskiver, saftevand og juledekorationsfremstilling interesserer ikke Solveig en pind.

Hun ville hellere spille bold, så det gjorde vi.

Den STORE julekasse er fundet frem og julen er begyndt at titte frem her og der.

Juletræet med rod står udenfor og kommer først ind når temperaturen ude er steget igen. Jeg tænker, at et skifte fra minus 10 til plus 23 grader vil kunne tage livet af selv det mest robuste træ.

Søndag og mandag stiger temperaturen betydeligt og så tænker jeg, at det skal ind.

Der er ret langt til julestemningen, men mon ikke en tur i det julepyntede London kan gøre noget ved det? Det er lige om lidt.

4 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *