Lørdagsfornøjelser
Hjemmebagte slaskeboller til morgenmaden og af resten af gæren blev der 6 kanelsnurrer… mine første. Det var ikke så nemt at snurre som det så ud på videoen på youtube, men som en begyndelse blev de fine.
Største fejl var dog, at jeg også halverede opskriften på remoncen.
DEN fejl begår jeg ikke igen.
Ellers startede lørdagen med lige at afvente besked efter at Solveig havde været ved vagtlægen. Hun har fået noget svamp i munden, som egen læge i går bare synes, at de skulle behandle med danskvand… vagtlægen gik mere grundig til værks i undersøgelsen og hun er nu sat i noget rigtig behandling.
Hun går nu. Hele tiden. Rundt og rundt. Og på hospitalet havde hun også både været på vej i akutmodtagelsen og i kiosken inden det blev deres tur.
Jeg har ikke været ved vagtlæge siden man blev bedt om at komme og så ellers kunne sidde der og blomstre i timevis. Nu får man en tid og de var kommet ind ikke lang tid efter. Det er bedre planlægning end hos lægehuset i Hals.
Nu strikker jeg. I går vidste jeg ikke hvad jeg havde lyst til – i dag har jeg lavet strikkeprøver og endelig slået op til Lene Holme Samsøes ‘Muslinge Sweater’ fra bogen Heatherhill.
2 Comments
Helle
Man må ikke gå ned på remonce. Gode tanker til Solvejg
Mette
Jeg tror, at jeg prøver igen i weekenden – med dobbelt op på remoncen 🙂