Er du med?

Jeg vågnede længe før vækkeurets kimen, så der var god tid til en tur i skoven med hundene inden arbejdsdagen på hjemmekontoret.

Der var noget lagerkaos jeg skulle have rodet mig ud af. Det kastede jeg mig over fra morgenstunden og det var heldigt. Efter et par timer begyndte mit netværk at skabe sig

on-off-on-off-on-off-on-off

i en frustrerende uendelighed.

Jeg blev sat på hold på vores morgenmøde 15 gange, smidt ud af samtaler og applikationer. En gammel laptop blev støvet af og herpå var forbindelsen helt stabil. Det måtte altså være et eller andet på min arbejdsmaskine.

Efter flere timers bøvl lykkedes det mig at finde en workaround, som gjorde, at jeg kunne fortsætte arbejdet. I morgen arbejder jeg fra havnen og tager ti meter netværkskabel med hjem, så jeg har et alternativ til ustabilt wi-fi i en skuffe.

3 Comments

  • Mette L

    Jeg har længe været direkte kablet til det mesh-netværk, min mand har sat på reolen bag min hjemmearbejdsplads. Det er virkeligt rart, at der ALDRIG er tvivl, når forbindelsen til serverne ind imellem svigter. Så er det som regel Statens IT, det er galt med, og ikke mit netværk 🙂

    • Mette

      Det er ikke så længe siden, at jeg fik ført fiber ind i huset – hvad jeg nu tænkt mig om, havde jeg fået dem til at lave det i arbejdsværelset. Som det er nu skal der trækket et kabel fra den ene ende af huset til den anden 😒

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.