Min mor – omkring halvandet år gammel

Tidligt til morgen var det to år siden jeg mistede min mor.

Det var en meget meget smuk forårsmorgen og da naturen begyndte at vågne, sov hun lige så stille ind.

Min søster og jeg var taget hjem for natten, og min mors store børnebørn sad ved hende hele natten og var dem, der holdt hendes hånd da hjertet slog det sidste slag.

Hvis du har læst med herinde længe ved du, at min de sidste år af sit liv mor var dybt dement og jeg på den måde havde mistet min mor mange år før hendes krop også sagde stop, men for alvor at miste sin mor var og er alligevel en enorm sorg.

Ved hendes bisættelse spillede klaveret ‘Solen er så rød mor’ og den trækker stadig tårer og minder mig om, at sorg tager tid, lang tid og at det er ok.

+35

3 Comments

  • Karin

    Der er noget med disse mærkedage, De dejlige minder tager stille og roligt over med årene, Savnet og det at være den ældste på træet, af kvinderne eller i det heletaget.

    Min mor mistede jeg 2. april 2016, og det så var Langfredag i år, og samtidig kunne min far være fyldt 91 år fire dage senere. Jeg har deres bryllupsbillede stående, så jeg kan se dem fra min hyggekrog, hvor de får en tanke hvergang blikket rammer billedet.

  • Helle

    Føler med dig – jeg mistede min mor i februar, og hun var også dement de sidste år af hendes liv og jeg havde mistet den mor jeg kendte for flere år siden. På en måde tager man afsked 2 gange, først når demensen tager det menneske fra os vi kender, og så igen når vedkommende dør. Og uanset hvor gammel man er, så rammer sorgen hårdt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *