Syvogtyve

“Det er dejligt med mennesker, som man kan lave en aftale med”, lød velkomstordene da Jordmoder Randi mødte ind på sin vagt på fødegangen fredag eftermiddag for 27 år siden.

1 time gammel

Hun var den, der havde sat netop den terminsdato og den der havde fulgt mig gennem hele graviditeten. Det var derfor en ekstra gevinst at hun også havde vagt netop den dag Nanna valgte at møde verden.

Med sin varme og stærke karisma fik hun vendt en lang og svær start på dagen til en god, naturlig og udramatisk fødselsoplevelse, der kulminerede på en smuk og lun forårsaften kl. 19:02 med et stk. smukt, sundt og raskt pigebarn.

I dag er det 27 år siden.

Smuk er hun fortsat… både udenpå og indeni. Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm og altid til at stole på..!

Hun har altid gået sine egne veje… truffet sine egne beslutninger… troet på at hun kunne dét, hun satte sig for.

Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis hende ♥

+33

6 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *