September strik

Strikketøjet har ligget stille hele sommeren.

Jeg manglede kun ca. 15 cm på sidste ærme på den artiskok grønne Ballonsweater da den havnede ufærdig i strikkekurven. Om 5-6 cm rib er den færdig.

Det er snart sweatervejr og det er stærkt motiverende for at få gjort den færdig og lægge nye planer.

Jeg har kig på både en cardigan og en baskerhue, som helt sikkert skal på pindene de næste måneder.

Men først ufo’erne fra kurven.

Ballonsweater og champignonrosa Erantistæppe… og så har jeg også garn til at forsøge mig ud i sokkestrik. PetitKnit har lavet en opskrift, hvor dygtige Kimmi Munkholm har lavet hjælpevideoer til, hvilket helt sikkert bliver nødvendigt.

Jeg har ikke strikket sokker siden jeg gik i skole, hvor det var obligatorisk i håndarbejde. Så vidt jeg husker nåede jeg kun at strikke den ene. Nu prøver jeg igen.

2 Comments

  • Helle Klitgaard

    Jeg er også endelig kommet i gang med at strikke igen. Det er lige årstiden til det.
    Jeg troede egentlig, at sokkestrik sad på rygmarven, når man havde prøvet en gang 🙂 sådan har det været for mig, min mor lærte mig det, da jeg var lille, og så har jeg gjort sådan siden, jeg tror ikke, jeg kunne strikke sokker efter mønster. Jeg krydser for, at du får to sokker denne gang.

    • Mette

      Indtil videre har jeg kun strikket én og er gået i gang med et andet projekt fra strikkekurven. Om det bliver til to denne gang er ikke godt at vide 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *