Ni uger gammel

Den første uge med Irma er gået. Godt. Der er ikke blevet stillet andre krav til hende end at hun så vidt muligt skal besørge i haven. Det går også godt.

Hun er faldet rigtig godt til og vi begynder nu træningen i at skulle være en hund, der kan gå pænt i snor, komme når jeg kalder, være næsten alene hjemme og alle de andre ting hun skal kunne for at være en behagelig husfælle.

Vi starter i dag med lektion 1 – kontaktøvelser – og så skal hun lære sit navn at kende.

Samme dag som Irma bliver 9 uger ville min far været blevet 90. Han lavede en ‘Fru Fernando Møge’ sidste år, hvor han troede han blev 90. Han brynede lidt da jeg fortalte ham hvilket år han var født og hvilket år vi var i – og så måtte det gamle stædige rad bøje sig… det var ‘kun’ 89.

Vi går en tur ved havet i dag, hvor han sejler på sit evige togt og sender ham en tanke.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *