Så vender det

Det var årets korteste dag i går. 11 timer og 11 minutter var dagen nået at blive kortere i Hals – det er altså en del.

Midt i februar kan vi se frem til 3 timers mere lys og allerede i dag har vi, iflg. DMI, vundet et minut 🙂

Søndag bragte mig til storbyen. Jeg frygtede det værste, men der var overraskende få mennesker til vi er så tæt på jul. Et par småting blev klaret og så kunne jeg sætte endnu et par krydser på listen over gøremål.

I dag er jeg på job. I hvert fald nogle timer. Jeg har på fornemmelsen, at vi er meget få i huset. Det gav mig rigelig tid til at gå ud og få et kæmpe murerkram og en snak på p-pladsen, og til at liste afsted et kvarter og aflevere en lille julegave ved selv samme murers hoveddør. Vi er ikke ‘på gave’, men han har hjulpet Nanna og jeg med mange ting i løbet af året, så det er en tak for alt det.

Slagter Stiller har pakket varer til mig, som skal hentes ved middagstid og så er jeg hende, der lister hjem til nogle dejlige fridage og skønne timer i godt selskab.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *