Sleeping my day away

Hvis nogen spørger hvad jeg har lavet i juleferien bliver svaret: jeg har sovet.

Formiddag, eftermiddag, aften og nat.

Også fredag blev tilbragt under dynen. I mørke. Øjene tålte ikke dagens lys.

I dag er jeg langt mere ovenpå og har fået besøgt de gamle. Mellem formiddags- og middagsluren.

Der skulle hænges lidt billeder og et ur op i min fars lejlighed. Det blev klaret og jeg fik også aflagt min mor et lille besøg. Hun har forstuvet den ene fod – hvordan vides ikke – og det giver dem lidt udfordringer da hun er svær at holde i ro. Da jeg forlod min far, samlede jeg hende op i aflastning, hvor hun var gået på ‘besøg’.

Da jeg kom hjem blev Bob taget med fingrene i småkagedåsen… i færd med at pille indmaden ud af den pude, der ligger i hans kurv.

Slemme slemme hund.

Jeg kan ikke fortænke ham i at have kedet sig de sidste dage – det har jeg også – så de næste dage skal der tages revanche på udelivet.

0

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *