Haveliv

Man har en plan indtil man lægger en ny. Eftermiddagens besøg/fotoshoot blev aflyst. Regnen stod ned i stænger oppe nordpå og det var på ingen måde attraktivt at skulle køre på motorcykel fra Skagen til Hals.

Vi tager den en anden dag.

IMG_5973Det har også regnet i Hals, men kun forbigående byger. Jeg har brugt lidt af eftermiddagen i haven og fået sået frøene jeg fik af min niece i julegave.

Det er Valmuer og Fingerbøl, som hun har høstet i sin egen have. Foreløbig står de i en lys vindueskarm klar til at flytte ud i haven, når de bliver store og stærke – og varmen vender tilbage.

Sammen med frøende fulgte Karina Demuths bog “Ny i haven” og det er præcis sådan en havebog, som jeg kan bruge. Ikke fordi jeg egentlig er ny haveejer (selvom det ser sådan ud derude), men mere fordi den ikke komplicerer tingene.

I princippet kan man bare tage sine røjsere på og gå igang. Det passer mig glimrende – jeg planter, klipper og beskærer – og enten går det godt eller også går det skidt (:

0

4 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *