Full pull

Der bliver brugt noget brændstof og drukket nogle bajere, når der er traktortræk ude på landet.

En af de lokale landmænd lægger mark til og så bliver der ellers kørt traktorer til i alle størrelser og fabrikater

.
Det trækker en del mennesker til – og altså også mig. Jeg er ret vild med den typer, der dukker op til de her events. Det er en helt særlig ‘race’ og jeg er rigtig godt underholdt blot ved at sidde på en halmballe og studere den verden, der passerer forbi.

Reglerne er ikke forfærdeligt avancerede (men det er selvfølgelig også en mandesport)… træk en “slæde” så langt som muligt ned af en 100 m lang jordbane. Er der flere i en klasse, der opnår Full Pull (100m), er der omkørsel med endnu mere vægt på slæden.

Da skyggerne blev lange og køligheden mærkbar, vendte jeg snuden hjemad. Det er ikke nogen sund sport, at være publikum til. Et bad var nødvendigt, for at få vasket udstødningslugten af hud og hår.

I aften venter en ny ‘fest’ – denne gang i Skovdalen hvor Allan Olsen & band spiller sommerens sidste koncert.

0

4 Comments

  • Karin

    Trods dine dejlige billeder så ved jeg der er noget andet jeg hellere vil. Du skriver det selv til sidst, jeg vil ikke kunne nøjes med et bad efterfølgende, der vil samtidig være en kraftig hovedpine, og en kamp med bihulerne, så hellere holde sig væk, jeg er blevet langt bedre til at sige fra og til. 🙂
    Jeg er vild med dine observationer gennem linsen.

    • Mette

      Jeg elsker de der pudsige aktiviteter man underholder sig med herude på landet. Man kan også opleve ‘pløjning med hest’… men så er traktor pull nu alligevel sjovere 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *