Dag to i december

Årets juletræ er ikke større end det kan stå i vindueskarmen, men er skam udstyret med både lys og pynt.

Her hænger bla. Big Ben som jeg købte i Harrods. Der var så mange mange helt eventyrlige ‘kugler’ at vælge mellem – også nogle til styrtende mange penge.

Jeg holdt mig til at købe tre af dem, der var til at betale. Som en slags souvenir.

Sidste år troede jeg, at jeg kunne købe et træ med rod, som jeg senere ville plante ud i haven. Sådan gik det ikke. Selvom jeg vandede så gik det ud inden det var muligt at få det i jorden.

Det gider jeg ikke igen, så derfor blev det et miniature træ i år.

Årets første pebernødder er produceret.

De er til kontoret.

Og lidt til mig selv.

Netto havde tilbud på smør.

Lurpax til en ti’er.

Der røg 6 pakker i kurven sammen med mel og sukker, så er der til julebagningen, som reelt kun omfatter Pebernødder og Cirkusprinsessens Julecookies.

PS: der er 46 dage til, at vi skal hente Bob D og kun 14 dage til jeg skal møde ham første gang!

 

6 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *