Et tilfældigt møde
Har du travlt? Skal vi drikke en kop kaffe?
Spørgsmålene kom fra en gammel kæreste, som jeg ikke havde set i noget nær 100 år.
Jeg havde lige været inde og blive klippet og var bare på vej hjem – og da jeg også havde droppet hjemløselooket i dagens anledning var svaret på de to spørgsmål
Nej! og Ja!
Vi stod lige udenfor Cafeministeriet – og i stedet for kaffe enedes vi om brunch.
Vi havde masser at snakke om – og kunne sagtens ha’ siddet der endnu, hvis ikke vi hver især havde andre planer.
Han bor ikke længere her i landet, så det kunne meget vel være sidste gang vi så hinanden. Det er ok.
Livet har været godt mod ham og inde bag den voksne mands ydre, kunne jeg sagtens se den smukke unge mand jeg kendte og som stadig har en plads i mit hjerte. Og jeg i hans… det var tydeligt.
Sådan fik Lillejuleaftens dag et helt andet indhold end jeg havde planlagt ♥
4 Comments
Karin
Vidunderlig overraskelse, og så lige udenfor en dejlig Cafe.
Vi har vel alle en ex kæreste, ungdoms kæreste/ven der efterlader en varme/glæde.
Ønsker dig og din familie en vidunderlig jul.
Glædelig jul til dig.
Mette
Vi har haft sporadisk kontakt via mail de sidste år og ofte talt om, at det kunne være sjovt at mødes når hans job førte ham hjem til Aalborg – det var derfor vildt underligt at vores møde skulle opstå spontant.
Ønsker også dig og dine en glædelig jul, Karin 🙂
Catarina
Aii hvor et dejligt møde. 🙂 Der er bare nogel mennekser/ex’er som efterlader sig så meget glæde at de altid vil være i ens ♥
Mette
Når der er gået en årrække efter et kærlighedsforhold er slut fortaber det sig ofte i glemslen, hvorfor det gik galt og så husker man kun det gode. Jeg gør i hvert fald og der er kun ganske få af de mænd, der har krydset min vej, jeg ikke kan tænke tilbage på med kærlighed.