Ho ho ho det er snart juleferie

verdogDet kan godt knibe lidt, at finde fornøjelsen ved at være hundeejer på sådan en mørk og våd december eftermiddag.

Klokken er kun godt 4 og vi går i buldermørke i hundeskoven. Lillebror fornemmer vist, at det er lidt farligt med mørket for han holder sig tæt på mig på hele turen.

Trods regn og mørke gør det godt at lægge en travl arbejdsdag bag sig. Ugens to fridage straffes med en opgaveliste så lang, at det næsten er uoverskueligt, selvom min studentermedhjælper havde været på job tirsdag og taget det hun kunne.

Det forhindrer ikke, at jeg nyder mine fridage både de to sidste og de tre, der venter i næste uge. Slet ikke. Det er ikke mig, der har valgt, at jeg er helt alene på min plads.

Hjemme igen pakkes firmajulegaven ud. Jeg ved godt, at man skal være glad for overhovedet at få noget meeen i sammenligning med de tidligere mange mange år, så er den dæleme snoldet. Når vi så oven i købet har hørt på vandrørene, at man forsøgte at afbestille den… mon ikke vi skal indstille os på, at det var den sidste julegave overhovedet?

Jeg hjembragte også alt godt fra vores fantastiske kantine… rullepølse, sylte, rødbeder, mayonnaise, remoulade, sennep, sild, forskellige slags mandler og en lækker konfektrulle – alt sammen hjemmelavet og klar til at sætte på julefrokostbordet.

3 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *