På må og få
Borgmestermolen var kold og blæsende, så det blev ikke noget længere varende ophold vi havde derude. Højvande var det også og revlerne, vi plejer at kunne trave ud af, var simpelthen ikke synlige.
Vi kørte nordvest på gennem Gerå, over Østerled og havnede, som så ofte før, i Dronninglund.
Jeg kører ikke gennem Dronninglund uden at aflægge Jens et visit.
Jeg lægger en lille sten og sender ham en varm tanke.
Til sommer er det tre år siden Jens døde. Han er ofte med mig og når jeg roder mig ud i ‘problemer’ tænker jeg: hvad ville Jens ha’ sagt? Han formåede altid, at sige dét jeg havde brug for at høre og ikke det, jeg gerne ville høre.
Weekenden er omme – men jeg har ferie, så det kedelige faktum kan jeg heldigvis se stort på (:
