TV-darling

8. og sidste afsnit af  5. sæson af Downton Abbey løb over min skærm i aftes.

En julespecial er alt der er tilbage at se frem til i denne omgang.

Jeg mener, at have hørt/set at 5. sæson vises på dansk tv til foråret og jeg skal ganske givet se den igen… med danske undertekster.

Mit engelske er fint og helt tilstrækkeligt til, at jeg uden problemer kan følge handlingen, men de små nuancer i sproget – fx de giftige perler den gamle Lady Grantham er verdensmester i at hælde ud over middagsbordet – dem mister jeg uden undertekster.

26edithe5

Downton Abbey er en af de mest sete engelske tv-serier i mange år. Det er en slags moderne udgave af “Herskab og tjenestefolk”, der var populær lørdagsunderholdning på DR tilbage i halvfjerdserne.

Serien starter på et engelsk gods – Downton Abbey – i tiden før første verdenskrig. Den følger upstairs-familiens liv og udfordringer, parallelt med dagligdagen for den store gruppe tjenestefolk, der skulle til for at holde gang i overklassens liv.

Det er ganske enkelt fremragende tv…

0

8 Comments

  • Pernille

    Jeg venter til foråret. Jeg har set end del af de forrige sæsoner på engelsk, men jeg må indrømme at selvom jeg følger fint med, mister jeg også spidsfindighederne 🙂

  • Helle K.

    Vi er også glade for den serie, men dog ikke mere end at vi venter til den kommer på dansk tv til foråret. I december ser vi Matador – igen-igen. Men jeg kunne sagtens forestille mig, at vi på et tidspunkt ser alle Downtowns afsnit fra en ende af – måske også i december men nok ikke i år.

    • Mette

      Du siger noget – måske skulle jeg også støve Matador af. Det passer med antallet af afsnit som en ‘voksen julekalender’ 🙂

      Nanna og jeg så den et år – netop i december. Hun synes det historiske var fantastisk spændende, særligt fordi hendes bedsteforældre var børn på det tidspunkt og der derfor var noget at forholde sig til tidsmæssigt.

  • Susanne

    Den har jeg stadig til gode at se, men ved, hvor jeg kan se alle sæsoner, nu når man ser den anbefalet så mange steder 🙂
    Med eller uden tekst, betyder heldigvis ikke noget for mig 😉

  • Catarina

    Jeg elsker de der giftige perler gamle Lady Grantham udgyder – de er verdensklasse. 🙂
    Og jeg må sige at afsnittet i går, havde en overraskende slutning.
    Jeg skal også helt klart se den når den kommer i det nye år, mere fordig jeg bare er vild med den serie 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *