Store prikkedag er overstået
Mens verden er gået amok over en stribet vase er vi nogen, der igen har siddet med en stor knude i maven og ventet på at få vores jobskæbne afgjort.
Mellem 8.30 og 8.45 ventede vi.
Jeg kiggede ud af vinduet.
Andre samtalede nervøst.
08.43 kunne jeg høre det sagde ‘pling’ i mit headset, men jeg nåede kun lige at set popup’en i hjørnet… mail fra min chef… heldigvis med det glædelige budskab, at ingen i afdelingen blev fyret… men tror I lige mit hjerte røg helt op i halsen?
Det var aftalt, at den mail skulle komme efter tiden var udløbet… ikke 2 minutter før… men okay, han er tilgivet.
For 66 blev det i dag til en af de kedelige mails, hvor de blev kaldt ind til en samtale om deres ansættelse. Yderligere 34 har enten fået en ‘frivillig’ ordning eller er blevet tilbudt et af de ledige jobs i firmaet.
Vi blev skånet for yderligere reduktion i vores afdeling. Faktisk blev vi tilført en af de ellers fyrede ressourcer. Godt for både os og ham. Vi har længe manglet en mand.
Jeg kender kun nogle ganske få af de der blev fyret i Aalborg og er derfor ikke nær så berørt som jeg var sidst, hvor det var 3 nære og afholdte kolleger vi sagde farvel til.
Men en skod dag er det uanset!
14 Comments
Anette Bargholz
Dejligt Mette 😀
Mette
Det er dejligt, men samtidigt trist at skulle sige farvel til gode kolleger.
Birgitte Bonde
Hvor er det dejligt at høre, Mette – jeg har tænkt på dig i løbet af dagen. Nu kan du ånde lettet op og nyde dagene igen 🙂
Mette
Jeg tænker, at vi vel kan satse på ro et halvt års tid og det skal nydes 🙂
Gitte
Nu må de da vel også være færdige med de fyringsrunder…
Dejligt at du/I ikke blev ramt.
Mette
Hvis jeg skal være ærlig, så stoler ikke på noget mere og jeg tror ikke vi har set den sidste endnu. Men er selvfølgelig lettet over at overleve endnu engang.
Mette L
jeg har også kigget et par gange i løbet af i dag og tænkt på dig, så jeg glæder mig også over, at du ikke var en af de udvalgte i dag. Ta’ nu godt imod den forflyttede, så han falder til.
Mette
Det kan du tro… vores afdeling fungere rigtig godt socialt og vi er gode til at optage nye ‘medlemmer’ 🙂
Lone G
Skønt den runde er overstået og at du slap – vi sender karma med dig igen hvis en tredje runde kommer !!! 🙂
Mette
Fjerde Lone… vi har allerede haft tre på halvanden år 😕
Catarina
Har sgu tænkt på dig i dag Mette – så det er dejligt at læse, at dagen nu er overstået og det uden at du blev prikket. Men mega træls for de mange mange som er blevet. 🙁
Mette
Det var en rigtig skod dag og jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke helt forstår hvad det er de har gang i. Samtidig med at vi sagde farvel i dag tikkede der 4 opgaver ind på nyansatte medarbejdere (hvilket der gør stort set dagligt)… jeg forstår det altså ikke!
Fruen i Midten
Pyh, så blev det overstået. Den slags venteperioder er ikke til at holde ud. Godt, du/I slap med skrækken. (Og synd for de berørte, selvfølgelig).
Mette
Overstået for denne gang, ja… det er tredie gang på halvandet år, så vi frygter jo at det ikke er den sidste.