Verden udenfor
Det er ligegodt den mest underlige periode af mit liv, jeg befinder mig midt i… jeg tror måske, at jeg skal tage gummistøvlerne på og afprøve om de er lange nok, inden jeg bevæger mig længere ud.
I hvert fald har jeg brug for at mærke efter helt nede i maven, hvad der er rigtigt for mig og ikke lade mig rive med… bare fordi!
Lørdag skulle have været tilbragt på Hjallerup Marked, men jeg orkede ikke larm og masser af mennesker. I stedet pakkede jeg hundene og kørte ud til Borgmestermolen.
I dag var der højvandet, så vi måtte blive på tangen, der udgør Borgmestermolen. Vi nyder ellers at kunne traske langt sydpå ad revlerne, der titter frem ved lavvande.
To timer blev det til. Undertegnede optaget af lang og indviklet tænksomhed. Hundene med at nifle.
Ikke den ringeste måde at tilbringe en lørdag på.
Trods alt…
One Comment
Catarina
Det lyder som om lørdagen bragte mange tanker med sig. Jeg håber du fandt hoved og hale i dem alle – eller bare nogle af dem. 🙂
Tosselækre billeder (som altid)
Ha’ en dejlig søndag Mette. 🙂