Kom hviledagen i hu

IMG_2790

Ingen skal beskylde os for at overtræde det 4. bud denne lørdag.

Ninjaen har absolut intet foretaget sig udover at skifte lidt mellem biabeden i haven og den i stuen.

Jeg har kogt endnu en portion rabarber/jordbærmarmelade og forberedt lidt mad til aftenens gæstebud ellers har jeg absolut heller intet lavet.

Solen er blevet nydt i haven med næsen begravet i Håkan Nessers seneste roman, kun afbrudt af enkelte ture ind foran flimmeren for lige at tjekke højdepunkterne fra prinsessebrylluppet i Sverige.

Jeg tror forresten hun har glemt at kysse ham, for han er ikke blevet en prins endnu… jeg synes han virker lidt charmeforladt, hvis jeg skal være ærlig!

Min ‘prins’, aftenens gæst, er knap så velhavende – men mangler tilgengæld ikke hverken charme, selvtillid eller lækkert hår (:

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *