Torsdag med forhindringer

Torsdagen skulle kickstartes. I bogstavligste forstand. Dansk vejhjælp måtte tilkaldes til Poloen før jeg kunne komme på job og før Poden kunne tage hul på sin første skoledag på HG.

Den har hostet et par dage, men dog startet selvom det var under protester.

Denne morgen nægtede den. Hårdnakket.

Vi var tidligt ude og Dansk Vejhjælp var derfor måske ikke så optaget. I hvert fald gik der kun 20 minutter fra jeg ringede, til Poloen var startet og klar til take off.

Vi nåede både job og skole i god tid.

Men der er jo stadig skide koldt og jeg ville uden tvivl stå med samme døde bil i morgen, hvis ikke jeg gjorde noget.

På hjemvejen lagde vi derfor vejen omkring Thansen. Et nyt batteri måtte til og med en mekaniker, der fortsat ferierer i det amerikanske måtte vi selv… eller dvs. jeg måtte selv. Poden er nemlig iført nogle temmelig lange og aldeles upraktiske gele negle, så hun kunne såmænd ikke engang række mig en svensknøgle.

Det var lige ved at lykkes, men batteriet var gjort fast i bunden og her lod en f******* møtrik sig ikke rokke.

Lynhurtigt kontaktede jeg en livline og med det rigtige værktøj i hånden var det piece of cake.

I morgen er jeg forhåbentlig flyvende fra morgenstunden.

Af hjertet tak for hjælpen P…… 😉

(nu ønsker jeg mig også et topnøglesæt)

4 Comments

    • Mette

      Man kan hvad man vil… hvis man har værktøjet til det 🙂

      Jeg tror, jeg har det med i bagagen hjemmefra. Min far viste mig hvordan og så måtte jeg derefter klare det selv. Det betyder at jeg kan hænge lamper op, lappe cykler, skifte hjul på bilen osv.

      Nogen gange er jeg nødt til at kaste håndklædet i ringen, som i går, men det beror så gerne på manglende værktøj eller kræfter.

      Nu ønsker jeg mig et topnøglesæt, så næste gang kan jeg helt selv 🙂

    • Mette

      Det drejer sig blot om 3 møtrikker, hvoraf den ene så var noget genstridig… og så skal man for binde de rigtige ledninger på de rigtige poler ellers er der såmænd ingen ben i det 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.