Nu er det her vi er

Dronninglund Sygehus afdeling M1. Og så håber vi så ikke, at min far behøver besøge flere sygehuse.

Jeg have aftalt med min mor i går, at hun skulle tage bussen derop og så ville jeg hente hende og samtidig aflevere de ting af min fars, som jeg i går havde hentet i Brønderslev. Min far sov da jeg kom og min mor var ikke at se. Ikke på stuen og ikke i opholdsstuen.

Jeg måtte vække min far og høre om hun overhovedet havde været der og det havde hun… men hun var også taget hjem, selvom vi havde en helt klar aftale om, at jeg skulle hente hende. Men aftalen var tilsyneladende kun klar for mig 🙂

Det er squ ikke nemt at blive gammel.

Nu prøver vi igen i morgen… samme tid og samme sted.

Min far var rigtig godt tilpas. Stuen med de tre mænd styredes med hård hånd, at en herlig bramfri sygeplejerske. De fik af grovfilen og de gav igen alle tre. Så der var en rigtig god stemning og masser af grin. Når vi lige får styr på min mors transportproblemer tror jeg, at det bliver rigtig godt.

Det skal det!

One Comment

  • Helle K.

    Mænd på fælles stue bliver som drenge på sommerlejr – det skal nok blive godt 🙂
    Jeg håber, du får styr på din mor… det er ikke sjovt at blive forvirret.
    Sgu’ 😉

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *