Et skridt på vejen

Så blev min far overført til Brønderslev… og her bli’r han, indtil han er god nok til at komme hjem. Han kom fra en helt nymoderniseret afdeling på Sygehus Nord, så det var noget af en skuffelse at se Brønderslev Sygehus. Det er både kedeligt og nedslidt – og når man tænker på at man her langtidsindlægger mennesker, så havde jeg i min naivitet troet/håbet, at man havde forsøgt at gøre det lidt hyggeligt.

Der var velkomstmøde med sygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut. De ville vide lidt om min far og vi fik info fra dem. Det lyder som et samarbejde, der kunne blive godt. Min far så godt ud, var glad og efter nogle få talepædagogsessioner er han langt nemmere at forstå end han var for blot nogle få dage siden. Han er rigtig god til at sige til og fra. Sige hvad han gider, at maden smager forfærdelig, at han ikke gider blive pakket ind i alle de fandens dyner… så kender vi ham igen 😉

Han havde fået lagt en sonde i aftes og med den er man så også i stand til at give ham den nærning han har behov for. Han har haft lidt problemer med at spise og drikke nok… selvfølgelig skal han selv indtage det han kan… men nu kan de supplerer med resten i sonden.

Træningen starter i morgen. Og han er meget motiveret.

Og så kunne vi forresten godt tage hjem. Tak for besøget 🙂