Shyyyy

Firmaets HR afdeling opfordrede via intranet til at holde 1 minuts stilhed i dag kl. 12 for at mindes ofrene for massakren i Oslo og Utøya.

Det gjorde mig trist men også en smule vred, at opleve den mangel på respekt for opfordringen, der blev udvist på mit kontor.

Kun et par stykker bøjede hovedet i stilhed, mens resten klaprede løs på deres tastatur og plaprede i telefon. Ikke blot var det mangel på respekt for opfordringen, men også for de valgte at sende en tanke mod nord.

… sådan er vi så forskellige.

 

8 Comments

  • Mette

    Måske var det i virkelighed dét, der manglede… at nogen gjorde opmærksom på stilheden kort inden klokken blev 12. For jeg håber, lige som jer, at det var “forglemmelse” og ikke ligegyldighed.

  • Margrethe

    Jeg og yngstedatteren var i Ikea – og da kl. var 12 blev personale og kunder gjort opmærksom på at der ville blive holdt 1 minuts stilhed.
    Man kunne høre en knappenål falde – så stille blev der (bortset fra nogle små bebser, som var lidt utilfredse).
    Utroligt og flot!

  • Rikke

    På apoteket oplevede vi heldigvis også en stor respekt. Som personale trådte vi tilbage fra arbejdspladserne, og meddelte kunderne at vi havde valgt at følge opfordringen med at holde et minuts stilhed. Selvom apoteket var stuvende fuldt, blev der total tavshed, hvilket var meget rørende, og det var tydeligt, at mange faktisk var meget berørte af situationen.

    Så jeg oplevede det heldigvis som en smuk, smuk gestus 🙂

  • anette

    Vi holdt også 1 minuts stilhed på min arbejdsplads.

    Efter opfordring fra vores ledelse mødte de, der havde mulighed for det, op i kantinen for at vise deres respekt for ofrene for den ufattelige tragedie der er sket i Norge.

    Vi havde tændt for storskærmen i kantinen og kunne på tv se de fremmødte i Norge. Det var meget gribende billeder – og det var svært at holde tårene tilbage.

  • Anita

    Jeg har godt nok også krummet tæer mere end én gang de sidste par dage. Der findes desværre mennesker, som vil ses og høres for enhver pris og så kan situationsfornemmelsen ligge på et meget lille sted. Det er fandme sørgeligt.

    Jeg håber virkelig, at det har været en forglemmelse på Jeres kontor. Her stoppede al trafik (med undtagelse af en idiot, som skulle slå vores græsplæne) i det ene minut og for pokker, hvor var det rørende at se TV imens. Puha, jeg har fået renset tårekanalerne de sidste par dage. Jeg har så frygteligt ondt af dem.

  • Helle K.

    Mange er sig selv nok. Jeg tror, at det er samme indstilling som kommer til udtryk, når biler dytter og klemmer sig ind i kortegen, når der køres ligtog- jeg nævner det, fordi min datter i går havnede i et ligtog her i byen – de var på vej fra sygehus til kirke og hun oplevede at bilister var totalt hæmningsløse i jagten på at komme først frem.
    Jeg krummer tæer.

  • Olines

    Ja sådan er vi forskellige og sådan reagerer vi forskelligt, når katastrofer rammer os. Jeg håber nu, at det mere var “forglemmelse” end et bevidst valg?
    Jeg holdt 1 minuts stilhed sammen med manden i køkkenet. Vi så direkte tv fra Norge, stærkt følelsesmæssigt tv, der viste følelserne hos de fremmødte i Oslo.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.