Så var det slut…

Jeg fik overstået min sidste arbejdsdag i min gamle afdeling og fik en umanerlig sød farvelhilsen fra min yndlingskollega 🙂

Derudover gider jeg ærlig talt ikke bruge mere krudt på, at spekulere over dét, som jeg alligevel ikke kan lave om på. Som jeg har sagt før, så har man nogen gange bare ikke noget valg og jeg vil i stedet glæde mig over det, der ligger lige for – nemlig de mange fridage der venter forude.

De første dage skal den rødhårede og jeg spendere alene. Poden er hos sin far frem til søndag/mandag, og jeg glæder mig faktisk til at få sovet uden at få søvnen afbrudt af hendes insisterende hoste. Hun var ved lægen i går, men en del misforståelser har gjort, at hun endnu ikke er kommet i korrekt behandling… jeg blev lovet et opklarende opkald fra lægehuset i dag, men jeg har ventet forgæves. I hvert fald har jeg på nuværende tidspunkt ikke hørt en lyd og opkald den anden vej havner forgæves i en automatisk telefonsvarer 😕

Den rødhårede ånder mig i nakken og vil slemt gerne ud og løbe… og en rask trave-/løbetur er balsam for sjælen, så det må vi hellere..! 

Hav en rigtig dejlig fredag.