Et trist farvel…

Det er en rigtig rigtig trist dag. Vi har her over middag sagt farvel til vores gamle seje Dagmar.

Arabella og "mor" Dagmar

Hun fik i torsdags – dagen før sin 7 års fødselsdag – konstateret svulster omkring et ellers sundt og stærkt hjerte. Det var et spørgsmål om ganske kort tid før hendes livskvalitet ville blive meget stærkt forringet, og derfor blev beslutningen taget her i weekenden om at lade hende få fred, mens hun stadig havde humøret og værdigheden i behold.

Hun har heldigvis haft et godt liv, leveret 12 skønne hvalpe og stort set aldrig været syg. De sidste to år har hun levet som alenehund sammen med min eksmand, men vi har jævnligt set hende, og hun og Arabella har haft fornøjelse af mange gode ture sammen.

Hun vil blive stærkt savnet!

Som om det ikke var nok elendighed på en dag, så har jeg også måttet til ørelægen. Jeg har ikke været på toppen i weekenden og i nat har jeg stort set ikke sovet pga. øresmerter. Genefke kunne konstatere at jeg har mellemørebetændelse. Der er stadig et lille hul i min trommehinde fra mit sidste dræn og derfor oplevede jeg også siven fra øret. Nu må jeg så på penicillin en uges tid og håber allerede det letter til i aften så jeg kan få sovet.

En dag til glemmebogen 🙁

0

15 Comments

  • Mette

    @ Ole – det har vi nemlig men trist er det nu alligevel

    @ Deborah – tak for det kram.

    @ Marianne – tak og meget i lige måde.

  • Mette

    @ Suanne – de er begge mine hunde. Dagmar har bare boet hos min eks siden vores skilsmisse. Dagmar er ikke mor til Arabella – men har blot fungret som sådan.

  • Susanne

    åhh nej altså, det er jeg ked af at høre.. Er dagmar moren til din hund?? er din hund anabell?? Eller er dagmar også din hund??

    Og alt den sygdom, det har det med at komme alt sammen på en gang, stakkels dig.. og så et stort tillykke med fødselsdagen.. dejligt vejr og dejlige omgivelser.. den styrt regnede på min fødselsdag..
    Jeg håber snart at dit stakkels øje bliver ok.. der er ikke noget med varrig men vel?? Det håber jeg virkelige ikke

  • Mette

    @ Katrine – det kan jeg godt huske. Pinligt… men så vidt jeg husker have I vist selv inviteret hende i sofaen mens I passede hende 🙂

    @ Trine – som vores dyrlæge sagde: dét bliver man aldrig udlært i. Og det gælder vist både som dyrlæge og som ejer.

    @ Rikke – jeg husker det ganske tydeligt. Det var den bedste gave jeg fik til min 40 års fødselsdag. Og så er det pludselig slut… det er ikke helt til at forstå.

  • Rikke

    Hej Mette, Nanna og Jes

    Det er jo kun et par dage siden, jeg gik og tænkte på at det nu var 7 år siden jeg ringede til jer og fortalte at “Dronning Dagmar” var født. Men den tanke faldt også den dag jeg fik beskeden om Dagmars tilstand, og jeres overvejelser om hendes fortsatte liv. Jeg sender jer tusind tanker alle tre, for jeg ved jo til fulde hvor hårdt det er. Men ingen skal være et sekund i tvivl om, at det er den rigtige beslutning der er truffet, uanset hvor hård den er.
    Dagmar var jo også en del af mit liv, ikke bare fordi hun var hvalp i mit køkken, men også fordi jeg har en tro kopi gående her gennem hendes datter. Sind og udseende er det samme, i hvert fald som jeg kendte Dagmar, og derfor vil hun fortsat “leve” her i mit hjem

    Men derfor er dagen alligevel trist, og ingen ord kan lige nu opveje jeres tårer.

    Og så vil jeg for øvrigt gå ind og kigge Baby dybt i øjnene, for hun har ryddet en stor skål frikadeller der stod på sofabordet, mens jeg sad her og gennemgik minderne om en gammel ven 😉

  • Katrine

    Trist med Dagmar. Kan jo tydeligt huske hende fra hun var hvalp og stor fræk teenager, der maste gennem hækken, for at komme op i vores sofa og putte 🙂 En dejlig hund!! Men hellere hun får fred, end at hun skulle til at være syg.
    Hundeknus fra sjælland!!

    Og tillykke med d. 13 😉

  • Mette

    Tak for det Anette… det er næsten ikke til at bære og jeg er så ked af det for Jes og Nannas skyld – det er de to der har haft mest med hende at gøre de sidste par år og derfor kommer til at mærke savnet mest. ØV… men vi ved det jo… ikke at det gør det nemmmere.

  • Anette B

    …åh, Mette – det gør mig rigtig ondt at læse om Dagmar 🙁
    og også om dit øre – det gør bare så ondt at have melleørebetændelse 🙁
    …”En ulykke kommer sjældent alene…”

    God bedring og varme tanker til jer alle 3 (også Jes)
    Kh
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *