Frihed

Jeg drømte i nat, at jeg trådte ud af firmaet for sidste gang, vente ansigtet mod solen og mærkede en fantastisk frihedsfølelse. Det er for tidligt, at gå på pension, så jeg må ha’ vundet i Lotto… jeg har tog det som et tegn og har lagt et par lodder til aftenens Eurolotto trækning.

Det kan også bare være fredagsfridagen, der har udløst drømmen og frihedsfølelsen.

I aftes kørte vi en tur i Lillevildmose. To gange har poden rapporteret, at hun har set elge – den ene gang meget tæt på. Jeg vil også gerne se dem. Eller bare én!

Det mest eksotiske jeg oplevede i aftes var en hejre trane og en flok køer. Ingen elge og ingen vildsvin. Området er smukt og stort – 76 km² – så de der elge kan jo være hvor som helst.

Lille Vildmose ligger lige syd for Hals, så det var helt naturligt at tage via vores egen lille Limfjordsforbindelse, Hals-Egense færgen.

På turen hjem kom jeg på afveje (læs: for lidt vild) og jeg endte med at køre gennem Kongerslev, Komdrup og Lundby mod Aalborg. Jeg kørte forbi Lundby Krat for første gang i 100 år. Her tog min familie ofte på udflugt da jeg var barn med madpakke eller kaffe. Jeg husker også, at vi tog derud og slog villateltet op inden vores årlige ture til Italien, så vi var sikre på at komme af sted med et intakt telt.

På vejen passerede jeg også det nye Universitets hospital og var imponeret over hvor langt man er kommet med det. Det bliver godt for både personale, patienter og pårørende at komme ud af den trange by, hvor parkering omkring begge hospitaler er komplet umuligt.

+9

6 Comments

  • Janne

    Lille Vildmose er et skønt sted, vi kommer der ofte og alligevel kan det være svært at spotte elgene. Men sikke en oplevelse det er når det sker 🙂

    • Mette

      Jeg har fortsat tilgode at se en hugorm selvom om jeg færdes en del i hugorme område – jeg håber elgene bliver lidt nemmer at får øje på 😉

  • Mette L

    Der er også kommet europæiske bisonokser til Lille Vildmose. De er vist stadig i en indhegning, så de kan nok ikke ses endnu, men jeg har da en forventning om, at jeg skal ud og stå og glane i Tofte Tårnet, for at få et glimt af dem, næste gang jeg har god tid hjemme hos mine forældre 🙂

    • Mette

      Jeg skal helt sikker derud igen – næste gange tidligt (meget tidligt) om morgenen i håb om at dyrene er mere aktive på det tidspunkt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *