Local eye

Mine fårede billeder ramte i dag forsiden af Vodskov Avisen.

v-avis-31

Adskillige trafikanter måtte sandsynligvis gnide søvnen ud af øjnene en ekstra gang, da de kørte ud af Vodskov fredag morgen.

Ved den sydlige rundkørsel på Vodskovvej, lige i nærheden af Halsvej og motorvejen blev bilisterne nemlig mødt af et større antal brægende får, der spærrede vejen.

Hvor mange af uldne firbenede skabninger, der således blandede sig med morgentrafikken, ved vi ikke med sikkerhed.

Det er som bekendt særdeles farligt »at tælle får«, når man sidder bag rattet. Ifølge kilder, der sædvanligvis står hinanden nær, troede nogle af de mest søvnige morgentrafikanter, at de var havnet i Fårevejle.

En af vore læsere, Mette Bech, var dog både morgenfrisk, opmærksom og lynhurtig. Hun fik nemlig straks »knipset« et par billeder af det sælsomme skue med sit kamera og fik dem mailet videre til Vodskov Avis.

Måske kan nogle af vore søvnløse læsere bruge billederne som indgang til en god gang nattesøvn, når de går i seng?

Fårene var sluppet ud af en indhegning i nærheden. Om den ansvarlige fik sig »en hyrdetime« vides ikke.

Ikke en avis og en nyhed af de store – men et sted skal man jo starte 😉

4 Comments

  • Mette

    Det havde jeg sq glemt Katrine – jeg har jo faktisk allerede ytret mig i en landsdækkende avis ( godt nok ganske ufrivilligt) – det ender da med jeg bliver så’n helt kendisagtig :-). Eller noget..!

  • Katrine

    Sidst blev du jo også citeret i Ekstra Bladet… Så måske på tide, du gør dig bemærket i provinsen 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *