Godt begyndt

Det smukke lune vejr har fået lokket folk af huse. Overalt bliver der luget, fejet, malet og ryddet op. Gaden er fyldt med legende unger på rulleskøjter og med bolde og skateboards.

Der er vasket en masse tøj og på tørresnoren hænger det rene soltørrede sengetøj og venter på, at jeg lægger det på dynerne og med fryd hopper i det i aften. Findes der noget der er ret meget bedre? Nå, okay… måske en ting eller to, men de er så ikke inden for min rækkevidde lige nu 😕

Jeg har siddet i haven med kaffen og resten af min bog. Det er endnu muligt at se og sludre med naboen gennem hækken, men det varer ikke længe, for den har bristefærdige knopper og så lukkes der helt til. Den rødhårede har indtaget pladsen lige ved siden af mig, så jeg kan nå at nuldre hendes ører, poden er hos hesten og her er ånder fred og ro.

Det er lige sådan, jeg godt gider at tilbringe min lørdag!

(pst – vi mangler stadig bare at få lukket munden på naboens møgkøter, grrrrr)

3 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *