Forrygende, spændende og højaktuel
Jeg er vild med Minette Walters’ romaner, og denne nye “Kamelæonens skygge” lever helt op til mine forventninger.
Minette Walters’ kriminalromaner ligner ikke ret mange andre kriminalromaner. De er skrevet i en unik stil, hvor uddrag af lægejournaler, afhøringsprotokoller, avisartikler blandes med fortællingen. Det bringer handlingen i romanen videre på en elegant måde, samtidig med at vores nysgerrighed bliver pirret. Som regel er der også en aktuel vinkel på historierne fra Minette Walters’ side.
Denne gang er det en hjemvendt soldat fra Irak, som er hovedperson. Løjtnant Charles Acland overlever som den eneste en vejsidebombe i Irak, men bliver hårdt såret. De psykiske eftervirkninger er dog langt værre, og selv om han får hjælp af en psykiater, kommer han efter udskrivelsen til London fyldt med skyldfølelse, paranoia og vrede. Ved nærkontakt reagerer Charles meget voldsomt, og han kommer derfor i politiets søgelys, da en ældre mand bliver slået ned kort efter et tilfældigt møde med Charles. Politiet kobler overfaldet sammen med tre uopklarede mord på ældre bøsser og mistænker Charles for at være indblandet. En kvindelig meget utraditionel vagtlæge møder Charles, passer på ham og hjælper ham med at få styr på sit liv og sin vrede. Hun hjælper også politiet med at opklare forbrydelserne, så morderen bliver fundet. Morderens identitet kom som en overraskelse for mig, og det er vel noget af den største ros man kan give en kriminalroman!
Læs også:
En velbevaret hemmelighed
Dukkemageren
Kællingebidslet
Mørke kamre
Ekkoet
Krudttønden
Brændingen
Slangens mønster
Syreparken
Rævepels
Syge sind
Djævelens fjer
.
2 Comments
Mette
Du har noget at glæde dig til Deborah.
Deborah
Tak, jeg har hende allerede på “min-skal-læse-liste” – endnu mere så nu!!!