FLOSS arkitekt lampe

Mærkelig overskrift ikke? – jeg ved ikke, hvor tit nogen har grund til at takke en lampe for livet – men det har jeg faktisk! Jeg har været hos lægen til en samtale her i formiddag og fik klarhed over en del ting…

Den 18. juni kl. 13.10 tog jeg dette billede, og det var nøjagtig på det tidspunkt, jeg blev ramt af blodpropperne i lungerne. Det er med vilje jeg bruger flertal, for min læge kunne fortælle, at der sad blodpropper øverst i begge lunger og at der var derfor, mit hjerte var så voldsomt belastet. Hjertet kunne ganske enkelt ikke få ilt nok og reagerede derefter. At blodpropperne også har været gennem hjertet, blev jeg noget forskrækket over at høre, men jeg kan jo så prise mig lykkelig over, at det ikke er her, de har sat sig.

Det der trikkede min læge til at tænke i retning af blodpropper så hurtigt, var netop min fortælling om lampen – dét at jeg var koncentreret om noget så harmløst som fotografering af en lampe og så får det så dårligt gjorde, at hun ikke var et sekund i tvivl om, at der var noget grueligt galt. Jeg kunne forstå på hende, at hun var alvorligt bekymret og var glad da hun hørte fra mig allerede om mandagen, at det var gået godt.

Hjertet er helt normalt fungerende igen, men jeg skulle nok ikke forvente at have lungekapacitet til at løbe en maraton – men mindre kan også gøre det og det var okay at gå i gang med løbetræningen igen, blot jeg lyttede til min krop..! Samme råd gjaldt min psykiske træthed, som hun sagde var både naturlig og fuldt forståeligt. 

En udredning, som skal foretages på sygehuset, skal forsøge at kortlægge, hvorfor jeg blev ramt… og herefter bliver der taget stilling til, om jeg skal i livsvarig behandling med blodfortyndende medicin eller om jeg kan slippe med et ½ år.

Vi havde en god snak og jeg fik svar på alle mine spørgsmål (næsten).

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *